Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

politikker, hvor Danmark – alene eller sammen med Sverige – dygtigt har
udnyttet omstændighedernes sammentræf til at gå foran og skabe sig en
niche.Men de er ikke politik-områder.
Tilbage som egentlige foregangsområder er miljøområdet (om end førertrøjen
deles med andre) og – fra gammel tid og uden kampagne – det parlamentariske
demokrati (herom mere nedenfor).
det gradualistiske danmark
Ser vi på lande, der faktisk har spillet rollen som foregangsland, bygger de
pågældende enten på 1) en stormagtsstatus og overbevisning om egen overlegenhed
(Frankrig eller England i deres respektive sfærer), 2) et stærkt ideologisk-religiøst
normsystem (dvs. de er „stærke i troen“ som f.eks. Cuba i
1960-70’erne) eller på 3) anden form for autoritet som f.eks.videnskab/sagkundskab
(USA,Sverige).Hertil kommer under alle omstændigheder et vist
indslag af selvretfærdighed og messianisme i deres normsystem såvel som at
jordbunden rundt omkring dem skal være gødet for deres påvirkning.Ingen
af disse betingelser har været klart opfyldt for Danmarks vedkommende.Vi
skal dvæle lidt ved forskellene i forhold til Sverige, idet dette land er det
blandt foregangslandene,der ligner os mest.
Af mangel på stærk overbevisning er det dominerende danske normsystem
pragmatisk-gradualistisk.Danskerne er ængstelige gradualister;dvs.reformer
udføres forsigtigt og gerne i lys af andre landes erfaringer.„Hvad gør de
lande,vi normalt sammenligner os med?“,er det første instinktive spørgsmål
i Danmark i enhver reform-diskussion;„hvad er det sagligt/videnskabeligt
rigtige at gøre“,spørges der derimod i Sverige.Her er det ikke afgørende,
hvad andre lande måtte have gjort eller ikke gjort.Vi påstår ikke,at svenskere
skulle være mere „opfindsomme“ eller kreative end danskere;der er tale om
et tillært socio-kulturelt normsystem, betinget af en bestemt (ånds)historisk
udvikling.Mens Sverige har sin Nobel og den heraf følgende institutionalisering
af videnskab i det svenske samfund,har Danmark Holberg (Erasmus
Montanus f.eks.) og Grundtvig med deres akademikerskepsis.Ordet „akademisk“
har en negativ klang på dansk:noget vanskeligt forståeligt og praktisk
uanvendeligt,undertiden også opstyltet og hovmodigt.Den svenske befolkning
accepterer i højere grad, at samfundsproblemer løses akademisk/„videnskabeligt“
– gennem „social engineering“ (udredningstraditionen).
81 Ingen samfundsproblemer er så alvorlige, at de ikke kan løses ved
anvendelse af rationelle metoder.Med en undertiden blåøjet tro på psykolo-
230