16.07.2013 Views

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Går <strong>vi</strong> ned på det lidt mere detaljerede niveau, har traktatgrundlaget (nu<br />

TEU,søjle 1) altid indeholdt et „oversigtskatalog“ over samarbejdets portefølje<br />

af ressortområder. Dertil skal selvfølgelig lægges søjle 2 og 3, der som<br />

sagt omfatter fælles sikkerheds- og udenrigspolitik (FUSP) og samarbejde<br />

om retlige og interne anliggender. Det oprindelige oversigtskatalog over<br />

politiske substansområder under det europæiske samarbejde omfattede 11<br />

punkter, der afspejler fokuseringen på tre hovedområder: fællesmarked,<br />

økonomisk politik og landbrug.Oversigtskataloget omfatter i skrivende<br />

stund 21 mere eller mindre selvstændige ressortområder, der og<strong>så</strong> svarer<br />

omtrent til antallet af generaldirektorater, der parallelt med de nationale<br />

ministerier er det mest direkte udtryk for den gældende ressortopdeling.<br />

Der er <strong>så</strong>ledes ikke mange af ressortområderne i medlemsstaternes politiskadministrative<br />

apparat,der går ram forbi i dagens europæiske samarbejde.Søjle<br />

1 tager sig groft sagt af det velfærdsstatslige område,søjle 2 og 3 af statens gamle<br />

kernekompetencer:den ydre og den indre sikkerhed.I forhold til spørgsmålet<br />

om det europæiske samarbejdes parløb mellem transnationale og overnationale<br />

relationer skal det imidlertid understreges,at dette først og fremmest gælder<br />

søjle 1.Samarbejdet i søjle 2 og 3 er langt mere begrænset og minder i højere<br />

grad om andre mere traditionelle former for internationalt samarbejde. 20<br />

EU’ S STYRINGSFORMER<br />

Vi skifter nu fra det europæiske samarbejdes bredde til dets dybde.Vi skal se<br />

på, hvordan transnationale relationer er blevet indlejret i det europæiske<br />

samarbejdes retlig-politiske procedurer, dvs.i selve den måde den europæiske<br />

rets- og politikdannnelse kommer til verden på.<br />

Som nævnt indebærer det europæiske samarbejde både trans- og overnationale<br />

aspekter. De transnationale falder i et <strong>vi</strong>st omfang uden for den formelle<br />

kompetencefordeling,og det er derfor nødvendigt at have blik for alle<br />

aspekter af EU-samarbejdet,ikke blot de formelle beslutningsprocedurer.<br />

Dette er præcis pointen med karakteristikken af EU som et <strong>så</strong>kaldt „multilevel<br />

governance-system“ (Peterson, 1995; Risse-Kappen, 1996; Pierre,<br />

2000). Denne karakteristik har vundet en del frem i EU-forskningen i løbet<br />

af de seneste ti år og er grundlæggende et forsøg på at inkludere flere forskellige<br />

– endog potentielt modsatrettede – procedurer for rets- og politikdannelse<br />

i en samlet diagnose af EU.<br />

Karakteristikken af EU som governance på flere niveauer – eller gennem<br />

flere procedurer – indebærer to væsentlige aspekter. For det første at EU er<br />

89

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!