Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Går <strong>vi</strong> ned på det lidt mere detaljerede niveau, har traktatgrundlaget (nu<br />
TEU,søjle 1) altid indeholdt et „oversigtskatalog“ over samarbejdets portefølje<br />
af ressortområder. Dertil skal selvfølgelig lægges søjle 2 og 3, der som<br />
sagt omfatter fælles sikkerheds- og udenrigspolitik (FUSP) og samarbejde<br />
om retlige og interne anliggender. Det oprindelige oversigtskatalog over<br />
politiske substansområder under det europæiske samarbejde omfattede 11<br />
punkter, der afspejler fokuseringen på tre hovedområder: fællesmarked,<br />
økonomisk politik og landbrug.Oversigtskataloget omfatter i skrivende<br />
stund 21 mere eller mindre selvstændige ressortområder, der og<strong>så</strong> svarer<br />
omtrent til antallet af generaldirektorater, der parallelt med de nationale<br />
ministerier er det mest direkte udtryk for den gældende ressortopdeling.<br />
Der er <strong>så</strong>ledes ikke mange af ressortområderne i medlemsstaternes politiskadministrative<br />
apparat,der går ram forbi i dagens europæiske samarbejde.Søjle<br />
1 tager sig groft sagt af det velfærdsstatslige område,søjle 2 og 3 af statens gamle<br />
kernekompetencer:den ydre og den indre sikkerhed.I forhold til spørgsmålet<br />
om det europæiske samarbejdes parløb mellem transnationale og overnationale<br />
relationer skal det imidlertid understreges,at dette først og fremmest gælder<br />
søjle 1.Samarbejdet i søjle 2 og 3 er langt mere begrænset og minder i højere<br />
grad om andre mere traditionelle former for internationalt samarbejde. 20<br />
EU’ S STYRINGSFORMER<br />
Vi skifter nu fra det europæiske samarbejdes bredde til dets dybde.Vi skal se<br />
på, hvordan transnationale relationer er blevet indlejret i det europæiske<br />
samarbejdes retlig-politiske procedurer, dvs.i selve den måde den europæiske<br />
rets- og politikdannnelse kommer til verden på.<br />
Som nævnt indebærer det europæiske samarbejde både trans- og overnationale<br />
aspekter. De transnationale falder i et <strong>vi</strong>st omfang uden for den formelle<br />
kompetencefordeling,og det er derfor nødvendigt at have blik for alle<br />
aspekter af EU-samarbejdet,ikke blot de formelle beslutningsprocedurer.<br />
Dette er præcis pointen med karakteristikken af EU som et <strong>så</strong>kaldt „multilevel<br />
governance-system“ (Peterson, 1995; Risse-Kappen, 1996; Pierre,<br />
2000). Denne karakteristik har vundet en del frem i EU-forskningen i løbet<br />
af de seneste ti år og er grundlæggende et forsøg på at inkludere flere forskellige<br />
– endog potentielt modsatrettede – procedurer for rets- og politikdannelse<br />
i en samlet diagnose af EU.<br />
Karakteristikken af EU som governance på flere niveauer – eller gennem<br />
flere procedurer – indebærer to væsentlige aspekter. For det første at EU er<br />
89