Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

til udviklingen af nye statsstrategier (jf. kapitel 1 og 6). Hvorvidt globaliseringen
har presset staterne til at omlægge deres økonomier til mere åbne og
frie markedsøkonomier, eller om staterne af egen drift har medvirket til at
udløse den ny globalisering,er vanskeligt at svare på.Noget tyder dog på,at
den ny globalisering fra midten af 1980’erne delvist var en konsekvens af
ideologiske skift og ændrede præferencer blandt såvel industri- som udviklingslandene.Det
er således interessant at konstatere,at markedsliberalismens
udbredelse overalt i verden (med undtagelse af Afrika) fra 1980’erne og
fremefter hang sammen med en utilfredshed med, eller decideret sammenbrud
af de økonomiske strategier, som de tre verdener hidtil havde forfulgt:
den statsdirigerede markedsøkonomi i de industrialiserede lande, det planøkonomiske
system i de kommunistiske lande og den importsubstituerende
strategi i Latinamerika og dele af Asien.
WTO OG GLOBALISERINGSPROCESSEN
Som nævnt har de handelsliberaliseringer,der har fundet sted i GATT-regi i
efterkrigstiden,primært i form af toldnedsættelser og afskaffelse af kvantitative
restriktioner, været en af de vigtigste (måske den vigtigste) årsag til
efterkrigstidens globalisering. I 1995 blev GATT som et centralt element i
omfattende Uruguay-runde-aftaler afløst af en regulær verdenshandelsorganisation,WTO.Hvor
GATT sjældent havde offentlighedens bevågenhed,er
WTO i de senere år blevet en vigtig skydeskive for globaliseringskritiske
bevægelser. Selvom disse bevægelser langtfra er homogene, har et fælles
omdrejningspunkt i bevægelsernes kritik været,at WTO fremmer en hæmningsløs
markedsliberalisme (og dermed globalisering), de multinationale
selskabers interesser,et „ræs mod bunden“ i arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder
og voksende global ulighed mellem de rige industrilande og de
fattige udviklingslande.
Mange af påstandene dækker over meget komplekse sammenhænge, og
derfor skal de empiriske undersøgelser tages med visse forbehold.Desuden
er det i stigende grad blevet vanskeligt at sondre mellem deciderede internationale
effekter og effekter, som stammer fra teknologiske og økonomiske
forandringer inden for de enkelte lande.Dette hænger ikke mindst sammen
med, at det i stigende grad er blevet vanskeligt at sondre mellem handel,
investeringer og produktion.De fleste af globaliseringskritikernes påstande
finder imidlertid ikke støtte på det forhåndenværende empiriske grundlag.
Det gælder ikke mindst den måske mest alvorlige anklage,at de handelslibe-
61