Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Måske er danskerne kun åbne, når de kan være det udadtil gennem rejser,
studieophold, litteratur osv., men hele tiden med mulighed for at
komme hjem til sig selv. Når det tværkulturelle rykker tættere på, bliver
en del af samfundet, arbejdspladsen, hverdagslivet, når det kort sagt bliver
mere forpligtende, så kniber det med åbenheden (Kompetencerådet,
1999: 33).
Det er „gået godt“ for Danmark i 1990’erne,både økonomisk og udenrigspolitisk;men
noget foregangsland har Danmark ikke været på det generelle
plan.Et pragmatisk-gradualistisk normsæt som det danske skaber ikke foregangslande
i betydningen stater,der er først til at afprøve nye idéer og yde en
pionérindsats.På grund af særlige forhold har Danmark været foregangsland
på miljøområdet, sammen med andre. Og vedrørende demokrati er vi
„kommet til“ at være det uden at tale så meget om det. Netop vedrørende
politiske institutioner,der kræver en kontinuert og uforstyrret udvikling for
at vinde hævd,er gradualismen velegnet til at skabe foregang.
D ANMARK I RELIEF: TRE ANDRE NORDISKE LANDE
De danske erfaringer og reaktioner i forhold til det transnationale vil nu blive
sat i relief i forhold til tre andre nordiske lande,som vi ofte sammenligner
os med.Det nordiske nationalisme-mønster betinger de store linjer i,hvordan
landene hver især har reageret på transnationaliseringen.Malet med den
store pensel går det ud på,at mens Sverige har et „nationalistisk underskud“,
forekommer der markante nationalismer i Danmark, Norge og Finland.
Den basale årsag til forskellighederne er landenes forskellige geopolitiske
positioner og dermed forbundne forskellige historiske erfaringer, der har
aflejret sig i deres politiske kulturer. En mulig mindre rolle, navnlig for den
nationale samordning over for EU, kan landeforskelle i forvaltningskultur
spille,på samme måde historisk aflejret i hvert enkelt land. 8
norge
Norge er et langt stykke ad vejen et parallelcase til Danmark.Historisk forekom
samme tilværelse i skyggen af en større nabo;for Norges vedkommende
var det ikkeTyskland,men i stedet det mindre faretruende Sverige – og tidligere
Danmark.Dette betød,at den norske identitetsdannelse i løbet af det
19.århundrede i høj grad foregik i konkurrence med unionsbroderen Sverige
(og den tidligere kolonimagt mod syd).En stærk norsk nationalisme mobili-
249