Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

DG’erne tegner sig for en stor del af det personale, der er ansat i Fællesskabets
regi og er altafgørende for varetagelsen af de forskellige funktioner,som
Kommissionen er tillagt med udgangspunkt i traktatgrundlagets kortfattede
formuleringer. Princippet om saglighed frem for nationalitet gælder også i
DG’erne,i hvert fald som ideal (om praksis jf.s. 185-189).
Kommissionens udvalgs- og komitologisystem omfatter dels forberedende
ekspertudvalg, dels de såkaldte komitologikomiteer. Kommissionen har en
række forberedende ekspertudvalg, der konsulteres forud for udarbejdelsen af
nye lovforslag.De består af repræsentanter, der udpeges nationalt,men ikke
repræsenterer nationale interesser.Deltagerne kan komme fra nationale forvaltninger
eller private organisationer, men vil i Danmark altid være sanktioneret
af forvaltningen.Ved siden af ekspertudvalgene findes tre typer af
udvalg, der tilsammen udgør den såkaldte komitologi. Det drejer sig om
rådgivningskomiteer, der varetager en funktion meget lig ekspertudvalgenes.Dertil
kommer de såkaldte forvaltningskomiteer og forskriftkomiteer,
der bistår Kommissionen, når denne tillægges kompetence af Rådet til at
forestå implementeringen af vedtagne retsakter. Særligt komitologien har
været betragtet som et forum for transnationale relationer og forhandlinger
mellem embedsmænd og eksperter og dermed som en „bureaukratisk gråzone“
(se videre i kapitel 6).Men det er værd at understrege,at komitologiens
funktionsmåde, som det er tilfældet med forhandlinger og relationer i
Kommissionsregi i øvrigt,kan føres tilbage til de traktatretlige principper
om Kommissionens initiativret,tildelte implementeringskompetence og uafhængighed
af nationale interesser.Tilsammen konstituerer disse elementer transnationale
forhandlinger som normen,ikke undtagelsen i både initiativ- og implementeringsfasen
af den europæiske rets- og politikdannelse.
Initiativfasen af den europæiske rets- og politikdannelse er i meget vidt
omfang åben og uden formelle retningslinjer. Den stiller således nationale
myndigheder over for en udfordring af proaktiv karakter. Det handler kort
sagt om at være „fremme i skoene“.Vil man have indflydelse på disse initiativer
og dermed på den europæiske dagsorden, er Kommissionen den
væsentligste kanal (selvom Rådet selvfølgelig kan pålægge Kommissionen at
interessere sig for bestemte forhold).I initiativfasen gives der ingen garantier
for at være med til at formulere og præge initiativerne til europæisk rets- og
politikdannelse.Man må således kæmpe for sin plads.Pladsen er ikke garanteret
og tildelt en bestemt (stemme)vægt,sådan som det er tilfældet i Rådet.
Det handler kort sagt om at være proaktiv, dagsordenssættende, at være i
stand til at opbygge uformelle alliancer og netværk og om at kunne varetage
93