Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Undladelsesstrategien lettes af, at de fleste vælgere, partimedlemmer og
aktivister stadig betragter de europæiske institutioner som fjerne og ikke
særligt vigtige i deres almindelige dagligdag (oversat).
Denne strategi ser ud til fortsat at være gældende. Sat meget på spidsen
består EP af to slags politikere:„seniorerne“,der har en betydningsfuld karriere
bag sig i national politik og „rekrutterne“,for hvem EP-opholdet kan
betragtes som en uddannelsesstilling med henblik på større, fremtidige
opgaver i national politik.Netop Danmark har imidlertid få af de sidstnævnte:
ganske få danske MEP’ere har … kunnet bruge Strassbourg som et
springbræt til en karriere i Folketinget, og i modsætning til alle de øvrige
lande, bortset fra Storbritannien og Portugal, er der heller ikke nogen
dansk MEP’er, som er blevet kommissær (Friis, 1999: 22; jf. også tabel 6.1
nedenfor).
I næsten alle andre medlemslande betragtes det at være MEP som et karrieremæssigt
springbræt til national politik,undertiden en ministerpost (ibid.).
EP er for danske partier en ressource („klejnekasse“): en opstilling kan
være belønning for lang og tro tjeneste og/eller et gyldent sidespor („an
honourable way out“,Pedersen, 1996: 37) for politikere, der af den ene eller
anden grund er svære at indpasse i folketingsgruppen (f.eks. fordi de er
„vanskelige“,„fylder for meget“ eller er for dygtige). 32
For flere af de danske partier og MF’ere er forholdet til EP og MEP’erne
præget af en grundlæggende skepsis over for EP som institution.„Parlamentet
er ikke et rigtigt parlament,og skal heller ikke være det“ (i 3).Europa-
Parlamentet er en „størrelse der hænger og blafrer lidt i luften,selvom de har
et såkaldt folkeligt mandat“ (i 2).Politikernes klare prioritering af et folketingsmandat
frem for et EP-mandat kommer naturligvis sjældent til syne
offentligt.Derimod „stemmer politikerne med fødderne“ i konkrete situationer.
Et eksempel kan være „Pernille Frahm-sagen“ i SF: da Frahm 11
måneder efter sit valg til EP (1999) annoncerede, at hun på grund af det
„overraskende store arbejdspres“ her i stedet ville stille op til Folketinget i
den ledige Østre Storkreds (en sikker kreds),gav det anledning til en del uro
internt i partiet. Frahm blev kritiseret af sine fløjmodstandere for bl.a. at
„svigte sine (EP)-vælgere“ og være „løbet af pladsen“. 33 Ikke desto mindre
er eksemplet dog langtfra enestående.
192