Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

F I G U R 2.3.
Valutareserver og daglig global valutahandel 1977-2001 (US$ mia.)
1500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 2001
Daglig global valutahandel Officiel valutareserve
Kilder: Bank of International Settlements (BIS), Central Bank Survey of Foreign Exchange and
Derivatives Market Activity (div. numre); IMF, International Financial Statistics (div. numre).
1998 blev den russiske rubel ramt, hvilket også havde (dog mindre) afsmittende
effekter på den danske krone (se kapitel 5).
De mange valutakriser havde forskellige årsager: i Europa kunne valutakriserne
først og fremmest henføres til det tyske „genforeningschok“, som
fik Tyskland til at føre en restriktiv pengepolitik og ekspansiv finanspolitik,
hvilket førte til en kraftig stigning i det europæiske renteniveau.Eftersom de
andre europæiske landes valutaer var bundet til den tyske D-mark, blev de
nødt til at følge den høje tyske rente,og det på et tidspunkt hvor arbejdsløsheden
i forvejen steg markant.Valutakriserne opstod derfor, fordi der på
valutamarkederne opstod tvivl om centralbankernes villighed til at fortsætte
med at føre fastkurspolitik.Denne tvivl fik for alvor næring,efter det danske
„nej“ til Maastricht-traktaten i juni 1992 og op til den franske folkeafstemning
i september 1992. Da der først var gået hul på bylden med devalueringen
af den italienske lira i begyndelsen af september 1992,opstod der for alvor
tvivl, og det europæiske valutasystem blev herefter ramt af den ene krise
efter den anden,indtil man i august 1993 besluttede at udvide udsvingsbån-
56