Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Efter Amsterdam-topmødet i 1997 blev EU-landene enige om at styrke
samordningen af medlemsstaternes generelle økonomiske politikker i forbindelse
med indførelsen af den fælles mønt.Reglerne for budgetdisciplin
blev strammet med vedtagelsen af Stabilitets- og vækstpagten, men samtidig
skulle der gøres en betydeligt større indsats for at fremme beskæftigelsen og
den økonomiske vækst gennem strukturreformer og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
I Amsterdam-traktaten blev der for første gang indført et
beskæftigelseskapitel, og efter et ekstraordinært topmøde i Luxembourg i
1997 blev EU-landene enige om at udvikle en ramme for samordningen af
deres beskæftigelsespolitik.Beskæftigelsespolitikken var en dansk mærkesag,
og det var samtidig et område, hvor Danmark brystede sig af at være foregangsland.I
1997 offentliggjorde Kommissionen en rapport,som beskrev de
64 bedste politikpraksisser i EU på det arbejdsmarkedspolitiske område.
Danmark toppede med fem. Problemet for Danmark var, at det ikke lige så
stærkt kunne gøre sin indflydelse gældende på EU’s arbejdsmarkedspolitik
og på den økonomiske politik i almindelighed, når det stod uden for den
fælles mønt.Der var en risiko for, at eurolandene, som udgjorde det store
flertal i EU, ikke ville lytte lige så opmærksomt til de danske synspunkter,
når vi stod udenfor. Eurolandene havde trods alt andre og stærkere fælles
interesser.
Denne danske frygt blev bekræftet, da de forventede 11 eurolande i
december 1997 oprettede det såkaldte Euro-X-råd (i 1998 omdøbt til Euro-11
og i 2000 til Euro-gruppen),som skulle mødes forud for de ordinære rådsmøder
for finans- og økonomiministre (Ecofin-rådet).En række Ecofin-møder i
1998 og 1999 viste,at Ministerrådet havde tabt betydning i forhold til Euro-
11. Dette kom især til udtryk ved, at behandlingen af mange dagsordenspunkter
reelt var blevet flyttet over i Euro-11 med det resultat, at Ecofinmøderne
blev afkortet.Fra og med efteråret 1999 undergik Euro-11 også en
tiltagende formalisering med cirkulation af dagsordener,møde- og arbejdspapirer
og i sidste ende afholdelse af regulære pressekonferencer.Det virkede
altså, som om Eurolandene i politisk henseende var ved at smække døren i
for Danmark.Danmark mistede politisk indflydelse ved at stå uden for euroen.
folkeafstemningen 200 0:
det danske nej til euroen cemente re s
Den 28.september 2000 blev der stemt om Danmarks tilslutning til den fælles
mønt.Der kan anføres flere grunde til,at udfaldet blev negativt.
163