Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

For det andet fremgår det af interview med embedsmænd i Erhvervsministeriet
og Miljøministeriet, at UM har været under stærkt pres herfra for at
aflægge sin overdeterminerende attitude:
Det fornuftige ved en koordineret politik er at man får en grundig debat
om emnerne. Det dårlige ved det er, hvis et ministerie, UM, bliver et
overministerie, fordi så bliver det UM’s kultur og gamle konstruktion, der
bliver bærer af politikken … UM er en diplomatkultur, mens EU snarere
er en ligemands- og netværkskultur i forhandlinger (i 15).
Indtrykket er,at disse ministerier har opnået et langt større råderum i internationale
forhandlinger end for 10-15 år siden,men at det ikke er sket uden
sværdslag med UM.
Miljøministeriet,der har en fællesinteresse med UM i koordinering,er på
dette punkt efterhånden blevet UM’s stærkeste forbundsfælle: „hvis miljø
skal integreres i andre politikker,så er man nødt til at have en koordinering“
(i 17).Sådan har det imidlertid ikke altid været:
For ti år siden startede vi den 26. puniske krig med UM, og det gik hektisk
for sig. Men UM erkendte, at på EU-området kan man ikke længere
opretholde et udenrigsministerielt eneherskersystem. Dette skete i 1992-
3, og herefter har vi haft et ekstremt godt forhold til UM … I dag er vi
om ikke de eneste, så UM’s sidste sande ven (i 9).
Så godt har forholdet UM-Erhvervsministeriet derimod langtfra udviklet
sig. Erhvervsministeriet er tilhænger af en beskeden koordinering (i 5,i 9).
Man er gået over til en mere offensiv EU-strategi,der prioriterer dansk indflydelse
højere end blot og bar „damage control“ (= koordination):
176
… de medlemsstater, der [får] mest indflydelse [er] dem, der [er] gode til
ikke kun at deltage i det formelle politiske spil, men også i den uformelle
beslutningsproces. [Er] gode til at skabe netværk, til at tale med andre, til
at få sat interessante spørgsmål på dagsordenen osv. Op til 80 pct. af forslagene
bliver besluttet før Kommissionen fremsætter dem. I den formelle
beslutningsproces flytter man egentlig ikke så meget … vi skulle have et
system, der gjorde det muligt at være pro-aktiv. Udvikle nogle ting, der
ikke var på EU-dagsordenen og prøve at få dem på dagsordenen (i 5).