Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

system anses for både demokratisk legitime og direkte ønskværdige. Opfattelsens
idéhistorisk republikanske/kommunitaristiske rødder (Held, 2000:
kapitel 2) har ikke nogen speciel nordeuropæisk,endsige dansk,forankring.
Alligevel synes opfattelsens samfundsmæssige realisering at være nået længst
i dette område. Opfattelsen går godt i spænd med en protestantisk lighedsopfattelse;protestantismens
modstand mod katolske hierarkier (helgener,
paven,kardinaler osv.) og vægt på det personlige gudsforhold kan antages
gennem århundrederne at være smittet af på samfundet i øvrigt (Knudsen,
1993: 38-39; von Sydow, 1999). Derfor ønsker de protestantiske skandinaver/nordeuropæere
– i dag uhyre sekulariserede – lav magtdistance mellem
top og bund i organisationer og i det politiske liv (Hofstede, 1980).Politisk
deltagelse og åbenhed omkring de politiske processer er to aspekter af den
lave magtdistance.Og disse to er naturligvis indbyrdes koblede. Uden åbenhed
er politisk deltagelse illusorisk og vice versa.
Deltagelsesdemokratiets force er naturligvis dets delagtiggørelse af befolkningen
i politik. I denne forstand ligger det i forlængelse af Grundtvigs
betoning af „det levende ord“ og Hal Kochs opfattelse af demokrati som et
sindelag (Knudsen, 1995: 187-188), en „livsform“ snarere end en „styreform“.Afstemning
bliver nærmest en nødløsning;idealet er konsensus,dvs.
at parterne taler sig til rette. Ulempen er – trods lighedsfilosofien – at deltagelsesdemokratiet
de facto fremmer de ressourcestærkes indflydelse på
bekostning af andre. Endvidere er det vanskeligt at overskue de mange indflydelseskanaler
(jf.Bang,Dreyer Hansen & Hoff, 2000).
Det direkte demokrati, dvs. vælgernes direkte deltagelse i bestemte beslutninger
gennem folkeafstemninger, har været institutionaliseret i Danmark
siden 1953-grundloven (om end kun som et beskedent supplement til det
repræsentative demokrati).Selvom det direkte demokrati idéhistorisk ligger
Danmark fjernt, 20 kan folkeafstemningers legitimitet i allerhøjeste grad
begrundes grundtvigsk:man behøver ikke være „ekspert“ eller „elite“ for at
stemme,men man skal være dansk! Forcen er den folkelige delagtiggørelse i
en beslutning kombineret med politisk lighed og overskuelighed. Svagheden
er, at der ikke er noget subjekt at holde ansvarlig for den trufne beslutning,samt
at respekten for den repræsentative forsamling svækkes.
I realiteten baserer det danske politiske system sig på en kombination af de
tre opfattelser. Den danske demokratidebat handler om, hvordan de tre
opfattelser skal vægtes indbyrdes. Som påpeget s. 226-227 og 232-233 har
Danmark været foregangsland for så vidt angår den parlamentariske kontrol
med EU-politikken samt EU-folkeafstemninger. Det skulle fremgå her, at
256