Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
system anses for både demokratisk legitime og direkte ønskværdige. Opfattelsens<br />
idéhistorisk republikanske/kommunitaristiske rødder (Held, 2000:<br />
kapitel 2) har ikke nogen speciel nordeuropæisk,endsige dansk,forankring.<br />
Alligevel synes opfattelsens samfundsmæssige realisering at være nået længst<br />
i dette område. Opfattelsen går godt i spænd med en protestantisk lighedsopfattelse;protestantismens<br />
modstand mod katolske hierarkier (helgener,<br />
paven,kardinaler osv.) og vægt på det personlige gudsforhold kan antages<br />
gennem århundrederne at være smittet af på samfundet i øvrigt (Knudsen,<br />
1993: 38-39; von Sydow, 1999). Derfor ønsker de protestantiske skandinaver/nordeuropæere<br />
– i dag uhyre sekulariserede – lav magtdistance mellem<br />
top og bund i organisationer og i det politiske liv (Hofstede, 1980).Politisk<br />
deltagelse og åbenhed omkring de politiske processer er to aspekter af den<br />
lave magtdistance.Og disse to er naturlig<strong>vi</strong>s indbyrdes koblede. Uden åbenhed<br />
er politisk deltagelse illusorisk og <strong>vi</strong>ce versa.<br />
Deltagelsesdemokratiets force er naturlig<strong>vi</strong>s dets delagtiggørelse af befolkningen<br />
i politik. I denne forstand ligger det i forlængelse af Grundt<strong>vi</strong>gs<br />
betoning af „det levende ord“ og Hal Kochs opfattelse af demokrati som et<br />
sindelag (Knudsen, 1995: 187-188), en „livsform“ snarere end en „styreform“.Afstemning<br />
bliver nærmest en nødløsning;idealet er konsensus,dvs.<br />
at parterne taler sig til rette. Ulempen er – trods lighedsfilosofien – at deltagelsesdemokratiet<br />
de facto fremmer de ressourcestærkes indflydelse på<br />
bekostning af andre. End<strong>vi</strong>dere er det vanskeligt at overskue de mange indflydelseskanaler<br />
(jf.Bang,Dreyer Hansen & Hoff, 2000).<br />
Det direkte demokrati, dvs. vælgernes direkte deltagelse i bestemte beslutninger<br />
gennem folkeafstemninger, har været institutionaliseret i Danmark<br />
siden 1953-grundloven (om end kun som et beskedent supplement til det<br />
repræsentative demokrati).Selvom det direkte demokrati idéhistorisk ligger<br />
Danmark fjernt, 20 kan folkeafstemningers legitimitet i allerhøjeste grad<br />
begrundes grundt<strong>vi</strong>gsk:man behøver ikke være „ekspert“ eller „elite“ for at<br />
stemme,men man skal være dansk! Forcen er den folkelige delagtiggørelse i<br />
en beslutning kombineret med politisk lighed og overskuelighed. Svagheden<br />
er, at der ikke er noget subjekt at holde ansvarlig for den trufne beslutning,samt<br />
at respekten for den repræsentative forsamling svækkes.<br />
I realiteten baserer det danske politiske system sig på en kombination af de<br />
tre opfattelser. Den danske demokratidebat handler om, hvordan de tre<br />
opfattelser skal vægtes indbyrdes. Som påpeget s. 226-227 og 232-233 har<br />
Danmark været foregangsland for <strong>så</strong> <strong>vi</strong>dt angår den parlamentariske kontrol<br />
med EU-politikken samt EU-folkeafstemninger. Det skulle fremgå her, at<br />
256