Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
D ANMARK O VER FOR MENNESKEGLOBALISERINGEN:<br />
ASYL OG INDV ANDRING MED SÆRLIGT HENBLIK<br />
PÅ F AMILIESAMMENFØRING I<br />
Menneskeglobaliseringen som beskrevet i kapitel 1 har lagt et ekstra befolkningspres<br />
på Europa. Europas status som både „sikker havn“ for flygtninge<br />
ramt af voldelige konflikter i andre regioner og økonomisk/social magnet i<br />
forhold til fattigere regioner indebærer, at Europa er udsat for et ydre<br />
befolkningspres.<br />
f lygtninge<br />
Med hensyn til asyl er den overordnede problemstilling på EU-niveau, at<br />
EU-landene modtager langt flere asylansøgninger, end der er politisk <strong>vi</strong>lje<br />
til at imødekomme. Op gennem 1980’erne havde dette pres resulteret i et<br />
„ræs mod bunden“,hvor de europæiske lande hver for sig forsøgte at stramme<br />
deres udlændingepolitik for derved at mindske incitamentet til at søge<br />
asyl i det pågældende land.Resultatet blev en række successive stramninger,<br />
hvor sorteper blev sendt <strong>vi</strong>dere til nabolandene, som <strong>så</strong> igen reagerede med<br />
nationale stramninger for ikke at fremstå som asylmagneter.Forhandlingerne<br />
på EU-niveau har som konsekvens heraf overvejende haft karakter af „belejrede“<br />
nationale regeringers forsøg på at finde et modsvar dels på flygtningenes<br />
voksende antal,dels på det ømfindtlige spørgsmål om flygtningenes fordeling<br />
i EU (eventuelle fælles regler for asyl og indvandring).Et af de første<br />
konkrete EU-initiativer var nedsættelsen af den immigrations- ad hoc gruppe,som<br />
skulle bane vej for fri bevægelighed i EF som besluttet i Fællesakten<br />
fra 1986. Et centralt element i gruppens arbejde var koordination af de<br />
nationale regler for tildeling af asyl- og flygtningestatus.I en koordinationsgruppe<br />
vedtog man det <strong>så</strong>kaldte Palma-dokument i juni 1989 med de mest<br />
nødvendige fælles tiltag:accept af enslydende internationale forpligtelser<br />
med hensyn til asyl,bestemmelser om h<strong>vi</strong>lket land der er ansvarligt for asylbehandlingen,procedurer<br />
for klart ubegrundede asylansøgninger og regler<br />
for asylansøgeres fri bevægelighed.Disse elementer blev efterfølgende hjørnestenen<br />
i den <strong>så</strong>kaldte Dublin-konvention, som tiltrådtes af 11 EF-lande i<br />
1990,og senere af Danmark i 1991.Østrig og Sverige tiltrådte i 1997 og Finland<br />
i 1998. På trods af at Dublin-konventionen indholdsmæssigt afspejlede<br />
EF-landenes behov for koordination,er konventionen ikke EF-lovgivning,<br />
men forankret i international ret – og <strong>så</strong>ledes formmæssigt ikke et instrument<br />
for fællesskabslovgivningen.Implementeringen påh<strong>vi</strong>lede <strong>så</strong>ledes de enkelte<br />
125
Change language