Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Ja-partiernes kampagne byggede på en blanding af økonomiske og politiske
argumenter, som knyttede sig til ovenstående analyse og begivenhedsforløb.
Men argumenterne havde ikke gennemslagskraft i den danske
befolkning. Med hensyn til de politiske argumenter var det svært for vælgerne
at få bekræftet,om Danmark tabte politisk indflydelse ved at stå uden
for euroen.Vælgerne havde jo ikke mulighed for at overvære de lukkede
møder i Eurogruppen og Ecofin.I medierne og blandt mange vælgere kunne
man også spore en vis morskab over økonomiministerens beklagelser
over,at hun ikke kunne blive lukket ind til møderne i Eurogruppen.„Det er
godt det samme,for så laver hun jo ikke ulykker!“,syntes at være et udbredt
synspunkt.Desuden var Danmarks eventuelle tab af indflydelse alt for diffust
for vælgerne;det var ikke noget,de kunne mærke i deres hverdag.De økonomiske
argumenter om kronens sårbarhed og mindre økonomisk vækst
havde heller ikke gennemslagskraft. Kronen var stærk og stabil, arbejdsløsheden
historisk lav, og siden 1993 havde Danmark oplevet det største velstandsboom
siden 1960’erne. Når man erindrer sig, hvor kort vælgeres
hukommelse og tidshorisont generelt er – noget som er blevet bekræftet af
utallige internationale studier – så skabte det gunstige økonomiske klima
faktisk ikke de bedste politiske betingelser for et euro-ja.
De politiske betingelser blev forringet af, at euroen lige siden den blev
indført i 1999 var faldet markant over for dollaren.Dette fald i euroens eksterne
værdi,som siden er blevet rettet op, udnyttede euromodstanderne til
at understøtte deres argumentation om,at euro-samarbejdet ikke ville komme
til at fungere,medmindre der blev gennemført en langt mere vidtgående
politisk integration, eventuelt en statsdannelse på EU-plan. Denne argumentation
gik til kernen af danskernes integrationsangst.Den overskyggede
klart det paradoks, at kronen også blev trukket med ned af den synkende
euro,da den danske valuta var fortøjet til denne.I sidste ende vandt det klassiske
argument: „hvis du er i tvivl, så stem nej.Vi kan altid tage stilling igen
senere“ – et argument med særlig god resonans i Danmark.
e fte r folkeafstemningen: i ntet nyt f ra ø mu - f ronten
Siden folkeafstemningen er regeringen og Folketingets politiske partier
selvsagt holdt op med at tale om dansk deltagelse i den fælles valuta. Præcis
som det var tilfældet efter folkeafstemningen i 1993, kan dette ikke komme
på tale i en overskuelig fremtid.I stedet er EU-debatten blevet koblet til den
store europæiske debat om EU’s fremtid; en debat der efter planen skal
164