Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

13 Som eksempel kan fremhæves Nordisk Administrativt Forbund (med rødder tilbage til
tiden efter første verdenskrig), hvor nordiske embedsmænd kan mødes med deres
„opposite numbers“. Professor Nils Herlitz omtalt ovenfor var i en årrække formand
for forbundet (i 23).
14 Både i Danmark og Norge henvises typisk til svensk forskning om emnet.
15 Et samfund med etniske minoritetsrettigheder, flere i princippet ligeberettigede
kulturer mv. Jf. videre kapitel 6, tese 3a og 4.
16 Noget andet er, som det vil blive argumenteret i kapitel 6 (tese 4), at udviklingen på
et tidspunkt vil bevirke, at Danmark bliver et multietnisk samfund, uanset den danske
regerings partifarve. Den kan kun fremskynde eller forsinke tidspunktet.
17 Interregprogrammet er en del af EU’s strukturfonde. Målet med programmet er at
fremme grænseoverskridende samarbejde i Europa. Øresundsregionen er unik
blandt europæiske grænseregioner ved at rumme en hovedstad.
18 I 1991 efter brobeslutningen blev en arbejdsgruppe nedsat, der skulle udtænke rammerne
for en ny og mere politisk gennemslagskraftig transnational organisation, der
kunne løse konkrete problemer omkring Øresundsregionens udvikling. I 1993
erstattede Øresundskomiteen de eksisterende samarbejdsorganer.
19 Der er 32 indirekte valgte politikere og lige så mange suppleanter. Der er 50 pct.
danske og 50 pct. svenske medlemmer.
20 58 vs. 55 på et indeks til 100. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare,
maj 2002, af „Copenhagen Economics & Inregia“.
21 Som illustration heraf kan henvises til en sammenligning af dækningen af regionens
„anden side“ i henholdsvis Sydnytt og TV Lorry. En kvantitativ opgørelse ville formodentlig
være instruktiv. Jf. også B.T., 16. april 2001, „Vi gider ikke Sverige“.
22 En dansk minister (i 20) udtaler apropos den svenske handelsminister Leif Pagrotskys
kritik af Danmark for at være en barriere for yderligere integration: „Danmark
er ikke nogen barriere, men der er ikke det pres i Danmark for at gøre mere … [dvs.
som i Sverige] … i Sverige er de vældig optaget af de her spørgsmål … i Danmark
er folk fløjtende ligeglade“.
23 Et modargument her vil være asymmetrien i skånsk/småländsk favør vis-a-vis Sjælland,
når det drejer sig om naturoplevelser, friluftsliv (f.eks. skisportsanlæg) og
rekreation. Det hedder i Øresundsintegrationsindex, december 2001 (Øresund Network):
„Det er oplagt, at de [sjællænderne] mangler viden om såvel svenske naturog
kulturværdier som de mange fordelagtige indkøbsmuligheder“[den faldende
svenske krone i 2001]. Man kunne måske tilføje: manglende interesse og prioritering
blandt den generelle overload af tilbud.
24 Jf. med tilsvarende beroligelsesformuleringer vedrørende europæisk integration
eller tilgang af flygtninge/indvandrere til Danmark.
25 Om forholdet dansk-tysk, herunder det danske tyskerhad, se Henningsen (1992)
eller Tine Eiby, „Den evige skurk“, Weekendavisen, 24.-30. marts 2000.
26 Dette er naturligvis vores egen vurdering. Den ses sjældent i den offentlige debat
om regionen. Regionalrådets medlemmer vil naturligvis af prestigemæssige grunde
være utilbøjelige til at formulere sig sådan offentligt. Modstanderne vil heller ikke,
idet de jo herved risikerer at overflødiggøre deres egen organisation og aktivitet.
123