Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
muligheder for at nå frem til de myndigheder,som asylbegæringen skal indleveres<br />
til.Samtidig afskaffedes retskravet på ophold i Danmark under sagsbehandlingen,<strong>så</strong>fremt<br />
flygtningene blev pågrebet på grænsen mellem Danmark<br />
og et sikkert tredjeland.Krigen på Sri Lanka,som medførte en tilstrømning af<br />
tamilske flygtninge,fik fokus til at ændre sig,da denne gruppe af overvejende<br />
unge mænd efter at have opnået asyl ansøgte om familiesammenføring.<br />
Flygtningenes retskrav på familiesammenføring blev imidlertid ignoreret i<br />
perioden efteråret 1987 til januar 1989 med hen<strong>vi</strong>sning til ressourceproblemer<br />
i sagsbehandlingen (den <strong>så</strong>kaldteTamilsag),og spørgsmålet om familiesammenføring<br />
kom <strong>så</strong>ledes i søgelyset i udlændingedebatten.Parallelt med<br />
ud<strong>vi</strong>klingen i Danmark kopierede Schengen-landene i 1990 „dansker-paragraffen“,<br />
ligesom centrale elementer af Dublin-konventionen hentede<br />
inspiration i de danske stramninger op gennem 1980’erne.<br />
I 1992 vedtog Folketinget,i skyggen af krigen i Eksjugosla<strong>vi</strong>en,loven om<br />
midlertidig humanitær opholdstilladelse.Denne gav flygtningene en slags<br />
discountflygtningestatus,og samtidig indførtes en række stramninger med<br />
hensyn til reglerne for familiesammenføring.Forældre kunne kun familiesammenføres,h<strong>vi</strong>s<br />
der ikke var andre børn i hjemlandet;indvandrere kunne<br />
først familiesammenføres med ægtefæller efter minimum fem års ophold osv.<br />
På baggrund af en sag fra H<strong>vi</strong>dovre, hvor kommunen i strid med loven<br />
af<strong>vi</strong>ste at tildele bolig til flygtninge øverst på ventelisten,opstod der et pres<br />
for yderligere stramninger af udlændingeloven anført af en række socialdemokratiske<br />
borgmestre påVestegnen i 1993. På trods af at Tilsynsrådet for<br />
Københavns Amt greb ind med dagbøder, nægtede H<strong>vi</strong>dovre kommune at<br />
ophæve den ulovlige praksis med udlændingestoppet.Efter at det radikale<br />
regeringsparti havde nægtet en positiv særbehandling af de socialdemokratiske<br />
lovbrydere, gik statsministeren personligt ind i sagen og anbefalede, at<br />
kommunerne udarbejdede en kommunal fordelingsnøgle på fri<strong>vi</strong>llig basis.<br />
Alternativet <strong>vi</strong>lle have været en fordeling ved regeringens indgreb.<br />
Som en reaktion på kritikken fraVestegnskommunerne fremlagde indenrigsminister<br />
BirteWeiss i 1994 forslag til en række ændringer i udlændingeloven,som<br />
bl.a.indebar svækkelse af asylansøgernes klageinstanser, f.eks.<br />
adgang til Folketingets ombudsmand. Samtidig ændredes loven, <strong>så</strong> at en<br />
anke ikke længere fik opsættende <strong>vi</strong>rkning på en ud<strong>vi</strong>sning.Denne ændring<br />
af det grundlæggende princip om retten til beskyttelse under selve sagsbehandlingen<br />
mødte massiv kritik og blev af førende jurister betragtet som en<br />
krænkelse af både flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Samtidig<br />
indebar forslaget fra indenrigsministeren,at<br />
129
Change language