Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vanskelighederne for danske internationale embedsmænd at senere få en<br />
passende karriere i Danmark er og<strong>så</strong> legendariske.Eksemplerne er talrige på,<br />
at deres internationale kvalifikationer er blevet dårligt udnyttet,udnyttet<br />
uden for Danmark,eller har ført til en præmatur pensionisttilværelse.Man<br />
har kunnet vende tilbage til udgangspunktet,f.eks.en fuldmægtigstilling i<br />
UM,men årene i international tjeneste tæller <strong>så</strong> ikke i ancienniteten,og dermed<br />
er et tilsvarende antal år spildt i det nationale karriereforløb.En forudseende<br />
medarbejder på højt niveau sikrede sig,gennem en helt ekstraordinær<br />
aftale med ministeren (!),at han kunne vende tilbage til en ambassadørpost<br />
efter endt tjeneste som kabinetchef i EU-kommissionen (ellers havde han<br />
afslået dette „job-tilbud“).Løftet blev indfriet,men posten i det Fjerne Østen<br />
var næppe et sted,hvor de erhvervede EU-kvalifikationer kunne komme til<br />
optimal anvendelse. 23 På spørgsmålet,om der er en trend til det bedre for<br />
danske internationale embedsmænd,er svaret fra en af de få embedsmænd,<br />
der har vekslet succesrigt mellem dansk og international tjeneste:„Nej,holdningen<br />
ligger på samme ligeglade niveau som for 10-15 år siden“ (i22). 24 Med<br />
andre ord:danske internationale embedsmænd har ikke noget overdrevent<br />
incitament til at „tænke dansk“ på deres post,og de bliver <strong>så</strong> sandelig heller<br />
ikke omklamret af danske myndigheder med ønsker herom.<br />
Regeringens holdning til danske EU-kommissærer er helt analog. Posten<br />
som dansk kommissær kan bruges som et gyldent sidespor til en „vanskelig“<br />
politiker – jf. Ritt Bjerregaard, der var blevet afsat som socialdemokratisk<br />
gruppeformand 1992. 25 Resultatet af denne anbringelse var imidlertid, at<br />
regeringens/statsministerens naturlige kontakt i Kommissionen,dvs.den<br />
danske kommissær,mere eller mindre bortfaldt – på grund af det ifølge pressen<br />
kølige forhold mellem Bjerregaard og statsministeren (BerlingskeTidende,<br />
14.maj 1997).„Vi har simpelthen ikke haft det aktiv,som de andre lande har.<br />
Man ringer ikke til hendes kabinet,h<strong>vi</strong>s man skal have noget igennem“,som<br />
udtrykt af en kilde i statsadministrationen. Danmark måtte derfor i Bjerregaards<br />
kommissærtid benytte <strong>vi</strong>stnok den hollandske kommissær og hans<br />
kabinet som kontaktpunkt.Netop Bjerregaard har imidlertid slået stærkt til<br />
lyd for,at der hjemmefra må gøres mere „brug“ af en dansk kommissær.Om<br />
varetagelsen af danske regeringsinteresser hedder det:<br />
Forsvaret af det nationale spiller og<strong>så</strong> en meget stor rolle i Kommissionen,<br />
selvom <strong>vi</strong> alle har svoret på, at <strong>vi</strong> kun <strong>vi</strong>l varetage fællesskabets interesser.<br />
Ingen kommissær <strong>vi</strong>ger tilbage for at trække de nationale interesser frem.<br />
Igår på kommissionsmødet … var der flere eksempler på helt hæmnings-<br />
187
Change language