Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

importerer omtrent 50 pct.af sit energibehov, og at andelen er stigende, vil
en efterlevelse af grønbogens anbefalinger få markant betydning for EU’s
evne til at opfylde sine forpligtelser i Kyoto-aftalen.Ideen fra dansk side er,
at EU – ud over at løfte sin del af den konkrete opgave – skal følge samme
strategi på globalt plan,som Danmark følger både inden for EU og globalt.
Som minimum indebærer det,at EU skal feje for sin egen dør og først og
fremmest opfylde otte procent-målsætningen.Optimalt set indebærer strategien,at
EU skal fremstå som offensiv og vise best practice på dette felt på den
globale scene – og dermed virke som katalysator for den danske linje i klimaspørgsmålet.Ikke
mindst i forhandlinger med USA.De fleste af grønbogens
konklusioner og anbefalinger er således allerede implementeret i Danmark.
Danmark har da også,i kraft af sin kombination af en best practice-strategi og
en offensiv profil i EU, haft betydelig indflydelse på Kommissionens forarbejde.Dette
er i fuld overensstemmelse med den generelle holdning i Miljøministeriet,
som betragter EU/Norden som en naturlig platform for varetagelsen
af miljøpolitiske mærkesager.Som den fhv.miljøminister udtrykker
det
det der med amerikanerne, det giver god presse, når en US-minister klapper
os på skulderen, men ingen, absolut ingen indflydelse.Vi er et lillebitte
land; vi skal ikke lægge os ud med amerikanerne; men det, der giver indflydelse,
er at vi er stærke i Europa, at vi har allierede, og at vi kan noget
sammen med andre lande (vort interview, 6. marts 2001).
Det skal præciseres, at udtalelsen er udtryk for den globale strategi, som
Danmark lagde op til,umiddelbart før GeorgeW.Bush trak USA’s tilsagn til
Kyoto-reduktionerne tilbage.Auken har således i en artikel 7. april 2001
(Politiken) åbenlyst „lagt sig ud med amerikanerne“ og betegnet Bush’s
beslutning som tåbelig.
Den nordiske dimension indgår med betragtelig vægt som en delkomponent
i den europæiske strategi.Inden hvert rådsmøde holder miljøministeren
således møde med sine norske,islandske,svenske og finske kolleger for at
få en nordisk netværksramme om energi- og miljøpolitikken.Især inkorporeringen
af EU-outsideren Norge er af strategisk betydning for den globale
strategi,da Norge dels har store interesser i energi,dels tenderer til at spille
sammen med dem, som Auken omtaler som de „lidt kedelige spillere“,
nemlig USA og Canada. Som det fremgik af mødet i Bonn, spillede Norge
imidlertid en positiv rolle med henblik på at få Bonn-aftalen i hus.
148