Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

økonomiske krise og ikke mindst stor tysk folkelig modstand mod den fælles
mønt skabte tvivl om projektet.
For det andet viste meningsmålinger, at et stort flertal af den danske
befolkning ønskede at bevare forbeholdene. Maastricht-afstemningen i 92
havde afsløret, at der eksisterede et vidt gab mellem den politiske elite og
befolkningen med hensyn til,hvor hurtigt Danmark skulle bevæge sig i den
europæiske integrationsproces.Der var derfor bred enighed mellem Folketingets
partier om,at forbeholdene var befolkningens ejendom,og at de kun
kunne fjernes ved nye folkeafstemninger.Afholdelsen af sådanne krævede
naturligvis,at der var en vis sandsynlighed for,at de kunne resultere i et ja til
fjernelse af forbeholdene.
For det tredje var konsekvenserne af ØMU-forbeholdet til at overskue, i
hvert fald i perioden mellem 1993 og 1996. Forbeholdet knyttede sig først
og fremmest til deltagelsen i den fælles mønt. Men det skabte et problem:
hvad skulle der blive af den fastkurspolitik, som Danmark havde ført i en
næsten ubrudt periode siden anden verdenskrigs afslutning? Mellem 1949 og
1972 skete dette inden for rammerne af det globale BrettonWoods-system.I
denne periode blev den danske krone kun justeret to gange,nemlig i forbindelse
med de to devalueringer af det britiske pund i henholdsvis 1949 og
1967. Fra 1972 førte Danmark fastkurspolitik inden for rammerne af det
europæiske valutasamarbejde (slangesamarbejdet fra 1972-78 og EMS-samarbejdet
(European Monetary System) fra 1979).Efter omslaget af de internationale
konjunkturer i forbindelse med den første oliekrise i 1973/74 førte
Danmark dog devalueringspolitik i en periode. Mellem 1976 og 1982 blev
kronen nedskrevet ikke færre end otte gange over for D-marken,der fungerede
som anker i valutasamarbejdet. I begyndelsen af 1980’erne bredte der
sig en erkendelse af, at devalueringspolitikken ikke varigt kunne forbedre
den danske konkurrenceevne og dermed beskæftigelses- og vækstudsigterne.
Som oftest skabte devalueringerne kun et pusterum,inden de umiddelbare
prisstigninger, som fulgte med de højere importpriser, igen forringede
konkurrenceevnen gennem pris- og lønstigninger. Med den borgerlige firkløverregerings
tiltræden i september 1982 blev fastkurspolitikken en
erklæret målsætning.Dette skete på et tidspunkt,hvor alle medlemslande i
EMS’en omlagde deres økonomiske politik,så den i højere grad tog sigte på
at fastholde prisstabiliteten gennem fastkurspolitik (DUPI, 2000: 232f.).
Blandt Folketingets partier var der bred enighed om,at fastkurspolitikken
også i ØMU’en skulle fastholdes ved at knytte kronen tæt til den fælles valuta.
Det var ikke klart, om EMS-samarbejdet ville fortsætte efter indførelsen
160