Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

22 Dialogue seven: can we create global democracy? 30 january 2002, Open Democracy, Globalisation:
the argument of our time; www.opendemocracy.net (oversat).
23 Om (mangelen på) demokratiudvikling i Øresundsregionen, jf. Nyman (2001).
24 EUU har pr. 5. marts 2002 17 medlemmer og 11 stedfortrædere.
25 Konkrete eksempler tyder på, at kulturchokket er større for svenske embedsmænd
end danske og finske. For så vidt som dansk forvaltning i forvejen er en hybrid mellem
et svensk-finsk åbenhedsideal og en kontinental lukkethed (Knudsen, 1993: 62,
148-150, 275), bliver kulturkløften i mødet med det europæiske noget mindre.
26 „At danske menneskerettigheder … bliver indrammet af en international menneskeretlig
regulering og administration [Den europæiske menneskerettighedskonvention blev
i 1992 gjort til en del af dansk ret via Maastricht-traktaten] styrker argumentationen
for, at også danske domstole i forhold til den danske lovgivningsmagt skal tiltage sig
en højere grad af selvstændighed“ (Zahle, 1997: 54-55).
27 Krarups teologiske argument, at mennesket guddommeliggør sig selv ved at operere
med menneskerettigheder, er et tyndt argument for, at mennesket ikke må tillægges
menneskerettigheder som en – nok så svag – beskyttelse i en verdslig sammenhæng.
28 Menneskeret i Danmark. Status 2001. „Frem for at diskutere budskabet skød man på
budbringerne – de udenlandske observatører“ (Morten Kjærum til Information, 10.
december 2001). Efter folketingsvalget 2001 kom Centret og dets leder Morten
Kjærum selv i stigende grad i skudlinjen fra kredse i det sejrende flertal.
29 Den danske udenrigsminister Per Stig Møller blev kritiseret i interviewprogrammet
Hard Talk på BBC World af den britiske journalist Tim Sebastian for den nye regerings
udlændingepolitik samt generelle menneskerettighedsprofil. Ifølge en højt
placeret kilde (14. februar 2002) gjorde dette interview det klart for mange danske
MF’ere, „hvor langt vi var kommet ud“.
30 Ifølge en komparativ europæisk opinionsundersøgelse var danskerne, næst efter
grækerne, de mest skeptiske over for EU-landenes sanktioner mod Østrig 2000 (på
grund af Frihedspartiets regeringsdeltagelse). Jf. Heurlin & Mouritzen (2001: 204).
Det hyppigst hørte argument blandt danskerne (strømmen af læserbreve, „manden
på gaden“) var, at selvom man ikke brød sig om Jörg Haider og Frihedspartiet, måtte
man respektere østrigernes stemmeafgivning. Igen: det nationale flertal bestemmer.
31 Danmark kan også, med rette eller urette, blive „omfavnet“ af kontroversielle udenlandske
partiledere, som da le Pen i den franske præsidentvalgkampagne 2002 gjorde
Danmark til forbillede.
32 Jf. fejden mellem Grundtvig og Meïr Aron Goldschmidt om det at være dansk
(Grundtvig skrev i sit eget tidsskrift Danskeren, mens Goldschmidt udgav ugebladet
Nord og Syd, jf. Rothstein, 2000). For Grundtvig var lærdommen fra Babels byggeplads
klar: adskillelsen af folkeslagene er Herrens vilje. Goldschmidt var ifølge
Grundtvig kun forklædt som dansker, og dansk politik kunne ikke være et anliggende
for en jøde. „Hvo er oprindelig dansk?“, spørger Goldschmidt, hvis slægt
havde boet i Danmark i 170 år. „Om vi falde for Danmark, om vort Hjerteblod flyder,
skal da dette Hjerteblod ikke kunne opveje det ulykkelige „sch“. Herregud,
hvor Folk kan være ubarmhjertige i deres Fædrelandskjærlighed“. Det nationale
åndedrag skal man ikke tænke over, „men det er et slemt tegn, naar man begynder at
273