Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kapite l 2<br />
DEN ØKONOMISKE GLOBALISERING<br />
karste n sk jal m<br />
Som beskrevet i kapitel 1 er globalisering et mangesidigt begreb, som dækker<br />
over økonomiske,politiske,sociale,kulturelle og miljømæssige fænomener.<br />
Økonomisk globalisering,som <strong>vi</strong> skal gå i dybden med i dette kapitel,<br />
indtager dog en central plads i debatten.Det skyldes,at mange ikke-økonomiske<br />
aspekter af globaliseringsprocessen ofte antages at være en konsekvens<br />
af den økonomiske globalisering.Det er derfor ikke tilfældigt,at de senere<br />
års globaliseringskritiske bevægelser netop har rettet deres krav eller vrede<br />
mod de tre globale økonomiske institutioner: Den InternationaleValutafond<br />
(IMF),Verdensbanken ogVerdenshandelsorganisationen (WTO). Kapitlet<br />
<strong>vi</strong>l hovedsageligt fokusere på den økonomiske globalisering samt belyse de<br />
teknologiske og politiske faktorer, som ligger til grund for den.Globaliseringens<br />
politiske, sociale, kulturelle og miljømæssige konsekvenser, herunder<br />
konsekvenserne for staternes styringsmuligheder, <strong>vi</strong>l kun blive perifert<br />
berørt. 1<br />
Økonomisk globalisering defineres almindelig<strong>vi</strong>s som voksende integration<br />
af territorialt afgrænsede vare- og faktormarkeder overalt i verden.Som<br />
der <strong>vi</strong>l blive gjort rede for i det næste afsnit, kan økonomisk globalisering<br />
belyses på flere måder. Konvergens i vare- og faktorpriser overalt i verden<br />
udgør dog det strengeste og mest præcise mål på økonomisk globalisering.<br />
Dette mål udmærker sig end<strong>vi</strong>dere ved, at det kaster lys over den økonomiske<br />
globaliserings <strong>vi</strong>gtigste drivkræfter, nemlig teknologiske fremskridt og<br />
politiske liberaliseringer.Teknologiske fremskridt giver sig blandt andet<br />
udslag i en reduktion af transportomkostningerne (og transporttiderne),<br />
h<strong>vi</strong>lket bidrager til at skærpe den økonomiske konkurrence på tværs af<br />
nationale markeder. Dette trækker i retning af konvergens i relative priser.<br />
Toldreduktioner og af<strong>vi</strong>kling af andre handelshindringer har den samme<br />
effekt.„Loven om én pris“ holder imidlertid kun for standardiserede varer<br />
(f.eks.krydderier, korn og <strong>vi</strong>sse andre landbrugsprodukter samt en række<br />
råstoffer).I modsætning til det 19.århundrede har varehandelen i efterkrigs-<br />
39
Change language