Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Den danske politiske kultur er derfor heller ikke gearet til offensive menneskerettighedsfremstød,selvom
skiftende danske regeringer hidtil har gjort
dette til sit varemærke. Det sås i danskernes relative skepsis over for disciplineringen
af Østrig 2000 30 (et moment af småstatssympati spillede formodentlig
også ind).
re formfor slag ve drøre nde kollision ii og iii
Hvad kan der gøres ved de her beskrevne kollisioner? Grundlæggende ikke
ret meget,da vi har at gøre med langsomt foranderlige størrelser som demokratiopfattelse,
baseret i den politiske kultur. Er der nogen af de to kollisioner,
hvor den „danske“ position forekommer salgbar med henblik på at
ophæve den relevante kollision? Den største mulighed ligger som allerede
antydet i deltagelsesdemokratiet,bl.a.fordi det allerede præger de nordeuropæiske
samfund. Her findes med andre ord forbundsfæller, der gennem
arbejdet i EU’s institutioner kan påvirke flere europæiske lande og ikke
mindst Kommissionen til at satse på lavere magtdistance. Ikke mindst EU’s
nordlige udvidelse 1995 har gjort en sådan udvikling mulig.
Derimod er den danske politiske kulturs fremmedhed over for universelle
rettigheder o.l.noget nær usælgelig på verdensmarkedet.Der er ingen forbundsfæller
at støtte sig til blandt dem, vi „normalt sammenligner os med“
– end ikke de øvrige nordboer. Måske er der „Rom-Wien-Københavnaksen“,
som den tyske udenrigsminister Joschka Fischer skal have udtrykt
det (vistnok halvt i spøg).Men i øvrigt er det fortrinsvis tredjeverdens diktaturstater,der
ønsker at stå vagt om deres „interne anliggender“,vi kommer i
selskab med – et ikke særlig opportunt selskab at komme i. 31
Den hidtidige danske foregangsstatus på demokratiområdet er også i fare
for at gå tabt. Dels på grund af Danmarks generelle imageproblemer i dag,
dels fordi potentielle demokrati-„kunder“ med rette vil kunne påpege, at
det danske demokratibegreb så tydeligt hører til i en monoetnisk sammenhæng
(et lille, homogent samfund).Dette er unægteligt fjernt fra trenden i
de fleste lande i dag.I egen interesse må Danmark,hvis det overhovedet kan
lade sig gøre, give køb på den protestantiske fundamentalisme og jantelov i
sin politiske kultur.
263