Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
65 Udtrykket „de fremmede“ blev under besættelsen brugt som udtryk for den tyske<br />
Værnemagt i Danmark,hvad de færreste formentlig tænker på,når det i dag hyppigt<br />
anvendes om nydanskerne. Selv i f.eks. statsministerens nytårstale kan det indgå<br />
(Nyrup Rasmussen, 1. januar 2000) eller i akademiske fremstillinger (Gaasholt &<br />
Togeby, 1995).<br />
66 I løbet af 2001 fra bl.a. EU’s Center for Observation af Racisme og Fremmedhad<br />
(EMUC, Wien), Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance<br />
(ECRI, Europarådet, Strasbourg) og FN’s flygtningehøjkommissær (UNHCR); i<br />
løbet af 2002 fra FN’s komite til Eliminering af Racediskrimination (CERD). Den<br />
fremherskende holdning til mennesker af fremmed herkomst beskrives i konklusionerne<br />
som „dybt foruroligende“ eller i tilsvarende vendinger. Man <strong>vi</strong>l naturlig<strong>vi</strong>s<br />
altid kunne finde metodiske problemer i disse rapporter, h<strong>vi</strong>s man sætter sig det for,<br />
men næppe større end i andet analysearbejde af den her aktuelle type. Rapporternes<br />
force er deres komparative indsigter dækkende et bredt spektrum af lande, som<br />
rent danske undersøgelser savner.<br />
67 Om den internationales presses dækning af den danske valgkamp 2001, se „Danmark<br />
bliver kendt som Nordens Østrig“, i Mandag Morgen, 12. november 2001. Berlingske<br />
Tidende, 9. juni 2002 („Facaden krakelerer“) giver en status over den internationale<br />
pressedækning af Danmark op til det danske EU-formandskab andet halvår<br />
2002.<br />
68 Om valgkampens mulige konsekvenser for tiltrækning af udenlandske investeringer,<br />
kongresser og turister, se „Udlændingevalg undergraver Danmarks image“, Mandag<br />
Morgen, 26. november 2001.<br />
69 24 års aldersgrænse, en nærmere angivet formue og ægtefællernes samlede overvejende<br />
tilhørsforhold til Danmark, h<strong>vi</strong>s man ikke på forhånd har lovning på arbejde<br />
og er EU-borger.<br />
70 Arbejdskraftens internationale mobilitet set ud fra danske interesser, undersøgelse initieret<br />
af <strong>Er</strong>hvervsfremmestyrelsen (januar 2002).<br />
71 Den tidligere nævnte „dansker-paragraf“ i udlændingepolitikken er et eksempel på<br />
en defensiv foranstaltning, som andre tog efter (Schengenlandene).<br />
72 Regeringen, Danmark som foregangsland (Finansministeriet).<br />
73 I statsministerens forord til „Danmark som foregangsland“ (Introduktion 1997) finder<br />
man både originalitetsbetydningen („Vi har skabt en dansk model, der har gode<br />
og stærke særpræg“) og „her går det godt“-betydningen („Vi ønsker, at Danmark<br />
skal klare sig godt i det nye årtusinde, og dermed være et foregangsland“).<br />
74 Inter<strong>vi</strong>ew udført af Jakob Klok; udtalelsen gengives efter tilladelse af J.K. og S.A. 4.<br />
juni 2002.<br />
75 Sammen med navnlig Sverige og Finland. Før disse landes medlemskab i 1995 var<br />
Danmark ofte ene i front, jf. f.eks. miljøgarantien i Fællesakten (SEA) 1986,som<br />
Danmark fik presset igennem (Archer, 1992)<br />
76 Danmark har i flere år været det land i verden, der giver den største procentdel af<br />
BNI i ud<strong>vi</strong>klingsbistand (herefter følger Norge, Holland og Sverige). Det er sandsynligt,<br />
at Danmark ved at leve op til 1 pct. målsætningen pirkede til andres „dårlige<br />
sam<strong>vi</strong>ttighed“ og herved og<strong>så</strong> ydede en indirekte indsats.<br />
240