Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

med al tydelighed.Hvordan det kommer til at gå i fremtiden afhænger derfor
både af større sikkerhedspolitiske begivenheder og af, hvilke politiske
kræfter der kommer til at dominere de enkelte større landes handelspolitik.
Terrorangrebet 11.september 2001 kunne faktisk have markeret afslutningen
på den moderne globalisering på samme måde, som snigmordet på den
østrigske ærkehertug førte til den endegyldige afslutning på den første globaliseringsbølge
for hundrede år siden.
noter
1 Om skolerne i globaliseringsdebatten,dvs.hyperglobalisterne, skeptikerne og transformationalisterne
se s. 15-16. Som i bogen i øvrigt hører nærværende kapitels
opfattelse til hos transformationalisterne.
2 Som måler, hvor stor en andel udenrigshandelen udgør af et lands samlede produktion
(bruttonationalprodukt, BNP) eller sektorproduktion.
3 Dvs. direkte udenlandske investeringer.
4 Det tager tid at indhente information om fjernere markeder, selvom denne ellers er
tilgængelig.
5 De første dampskibe sejlede på Hudson-floden i 1807. I Europa sejlede de første
dampskibe (på Seinen) i 1816. Den første jernbane blev anlagt mellem Liverpool og
Manchester i 1830. Den første transatlantiske dampskibsrute blev åbnet i 1838.
6 Ifølge O’Rourke & Williamson (2001: 33) førte anlæggelsen af Erie-kanalen mellem
1817 og 1825 til en reduktion af transportomkostningerne mellem Buffalo og
NewYork på intet mindre end 85 pct., ligesom rejsetiden faldt fra 21 dage til 8 dage.
I 1817 tog det 52 dage at tilbagelægge afstanden mellem Cincinnati og New York
med hestevogn og flodbåd. I 1852 var rejsetiden blevet nedbragt til 6 dage.
7 I Storbritannien steg jernbanernes længde fra ca. 10.000 km i 1850 til 25.000 km i
1870 og 37.000 km i 1910. I USA steg længden fra 14.000 km i 1850 til 84.000 km i
1870 (en seksdobling) og ikke mindre end 400.000 km i 1910 (ca. en femdobling i
forhold til 1870).
8 Se O’Rourke og Williamson (2000) for en detaljeret oversigt over reduktioner i
fragtomkostninger i den omtalte periode.
9 Tiden mellem 1870 og 1913 er i Storbritannien blevet betegnet med nostalgi som
„det store victorianske vækstboom“, i USA som „den gyldne tid“ (the guilded age)
og Frankrig som „den skønne tid“ (belle epoque).
70