Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

ningssystem. Desuden er møderne lukkede af hensyn til det strategiske
aspekt over for udlandet – for ikke at blotlægge Danmarks tilbagefaldspositioner
i Rådet (uagtet at der kun er tre-fire sensitive sager på årsbasis).
Kontrollen er med andre ord topstyret, ikke-offentlig og virker summarisk.Så
selvom Danmark har EU-rekord i parlamentarisk kontrol,er der
alligevel tale om en deparlamentarisering i forhold til det danske demokratis
traditionelle og normale funktionsmåde. Det er dette, der er den relevante
sammenligning,hvis vi skal forstå europæiseringens virkninger. De politikområder,
der underkastes denne topstyrede kontrol,var før EF-medlemskabet
underkastet almindelig parlamentarisk procedure med første, anden og
tredje behandling,offentlige møder, osv. Det er jo emner som madsminke,
arbejdsmiljø o.l.,der er blevet udenrigspolitiseret og dermed deparlamentariseret.
Deparlamentarisering og en modreaktion
EU-skepsisens styrke har sikret den to vigtige udtrykskanaler – centraliseret
parlamentarisk kontrol og folkeafstemningskontrol – og derved i nogen
grad gjort den selvforstærkende (folkeafstemningernes udfald, bl.a.) Men
herved er sket en „knibtangsbevægelse“ mod den „menige“ parlamentarikers
indflydelse på EU-politikken. Fra neden gennem folkeafstemningerne,
der i store spørgsmål sætter parlamentarikerne i baggrunden og reducerer
den demokratiske kontrol til formen „ja/nej“ (Danmark har Europarekorden
med hidtil seks EF/EU folkeafstemninger). Fra oven gennem
Europa-udvalgets centralisering, der som nævnt styrker partiernes topfolk.
Folketingskontrollen er relativt blevet svækket i kraft af udviklingen på forvaltningssiden
siden europæiseringens start med medlemskabet 1973 (i
hvert fald indtil midt-1990’erne, jf. nedenfor). Parlamentarisk kontrol er
blevet sværere.
Det var formodentlig i erkendelse af denne Folketingssvækkelse,at Erling
Olsen som nytiltrådt formand for Folketinget 1994 foreslog og iværksatte
den såkaldte Olsen-plan med konkrete forslag til styrkelse af Folketinget (jf.
videre i kapitel 7).Dette initiativ er urelateret til tesen,idet denne omhandler
balancen som forårsaget af transnationaliseringen. Olsen-planen er som
nævnt snarere en reaktion på det,tesen beskriver. Derfor kan de eventuelle
effekter af Olsen-planen naturligvis godt skabe vanskeligheder for teseafprøvningen.
39
198