Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

enkelte fagudvalg,særlig miljø- og planlægningsudvalget,at overbevise den
relevante fagminister om at medtage en Folketingsdelegation til internationale
konferencer.Således var der danske parlamentarikere til stede ved f.eks.
Rio- og Kyotokonferencerne, såvel som ved forhandlinger i WTO. Folketingsmedlemmers
tilstedeværelse i den danske delegation ved sådanne forhandlinger
har ofte vakt undren hos de andre landes „rene“ regeringsdelegationer
(i 15).
– miljøområdet. Området er et traditionelt nordisk prioriteringsområde. Det
udgør med sin offensive strategi som nævnt den store undtagelse fra det
generelle danske mønster. Her er det tilsyneladende lykkedes politikerne at
overbevise befolkningen om det udsigtsløse i at bygge læhegn om netop
Danmark.Det er nødvendigt i stedet at satse offensivt på at påvirke de internationale
spilleregler på området. Her har Danmark foregået med godt
eksempel („best practice“ strategien) inden for EU 75 – som jo i sig selv går
foran på verdensplan på miljøområdet.
Miljøområdet indgår også som et væsentligt moment i øststøtten til de
nye demokratier efter den kolde krig. Også her har Danmark været i front,
om end tilsyneladende med en lavere profil efter regeringsskiftet 2001.
– ulandsbistand, fredsbevarende styrker. Danmark er det land i verden, der – i
hvert fald indtil for nylig – ydede mest pr.indbygger i bistandshjælp. 76 Danmark
er også et af de lande, der hyppigst stiller mandskab til rådighed for
FN’s fredsbevarende styrker.Men i hvert fald ulandsbistanden baseres helt på
det traditionelle nordiske koncept: vægt på multilateral bistand (gennem
FN) og fattigdomsorientering,dvs.prioritering af de fattigste lande og de
fattigste i disse lande. Dette er ikke noget originalt dansk koncept.Fredsbevarende
styrker er en gammel nordisk paradegren,som led i landenes stærke
FN-engagement (Jakobsen,under udgivelse:kapitel 1). Med lidt god vilje
kan man skimte et foregangsaspekt i Danmarks hurtige omstilling til fredsskabende
aktioner (den internationale brigade mv.).De øvrige lande deltager
også i denne type aktioner, om end lidt mere nølende.Af rent geopolitiske
grunde var Danmark hurtigst til at omstille sig. 77
Der er noget tankevækkende i,at Danmark med verdensrekord i bistandshjælp
og højprioritering af fredsbevarende styrker samtidig har „verdens
strammeste udlændingelov“ (den forhenværende statsministers lettere overdrivelse).Hvordan
kan disse ekstremer forenes? Er der et „missing link“? En
hypotese kunne være, at Danmark ønsker at stabilisere den for Danmark
227