Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
globalisering (jf. kapitel 2) har for ca. tre fjerdedeles vedkommende ligget i<br />
de politiske rammebetingelser (f.eks.handelsliberaliseringer) tilvejebragt af<br />
staterne, mens kun ca.en fjerdedel skyldes teknologiske faktorer (billigere<br />
transport).Dvs.at nok har politik været det centrale – statstilladelse – men<br />
ikke med samme systematik som EU’s projekter og ikke i kraft af stærke fælles<br />
institutioner svarende til EU’s.<br />
Ud fra denne logik er beslutninger om EU’s økonomiske politik siden<br />
starten af 1990’erne blevet fremstillet som et svar på globaliseringens udfordringer.<br />
Logikken bag dette er kort sagt, at det europæiske samarbejde har<br />
formuleret en grænseoverskridende økonomisk politik, der matcher en<br />
grænseoverskridende økonomi og de problemer, denne producerer, ikke<br />
mindst de multinationale <strong>vi</strong>rksomheder og globale valutaspekulanter. 6<br />
Men europæiseringen omfatter og<strong>så</strong> forsøg på politisk regulering af andre<br />
områder, herunder kommunikationsteknologien bredt set. Som beskrevet i<br />
kapitel 1 er den fulde globalisme på dette område mere eller mindre en realitet.Og<strong>så</strong><br />
på dette område gennemføres der imidlertid en væsentlig regulering<br />
med udgangspunkt i det europæiske samarbejde.Og og<strong>så</strong> her formodes<br />
disse tiltag i stigende grad at kunne fungere som en politisk-retlig kontrol<br />
med globaliseringens egendynamik.Argumentet tager ofte kulturpolitisk<br />
form i den forstand,at globaliseringens spøgelse her materialiserer sig som<br />
„amerikansk kulturimperialisme“.Over for denne er tiltag til beskyttelse af<br />
den europæiske (ikke sjældent franske) kultur nødvendige. Udpegningen af<br />
amerikansk kultureksport som et aspekt ved globaliseringen,især på området<br />
for elektronisk massekommunikation (tv, film,internet),er efterhånden<br />
blevet et nyklassisk tema i globaliseringsdebatten.Det er i høj grad et tema,<br />
der er blevet skåret over den samme læst som argumentet om det europæiske<br />
samarbejde som et svar på den økonomiske globaliserings udfordringer. Et<br />
godt eksempel på den „kontrollerede transnationalisering“, som det europæiske<br />
samarbejde tilbyder, er „tv uden grænser“. Som navnet siger, indebærer<br />
det en fremme af transnationalisering.På den anden side tillader det<br />
imidlertid medlemslandene at producere lister med begivenheder af „særlig<br />
national betydning“ (se den relevante case s. 151-158).<br />
Og<strong>så</strong> transportområdet er omfattet af det europæiske samarbejde.Allerede i<br />
EØF-traktaten fremgår det,at udarbejdelsen af en „transportpolitik“ er en<br />
del af Fællesskabets grundlag. Forbindelsen mellem økonomisk transnationalisering<br />
og ud<strong>vi</strong>klingen af transportteknologi står på den <strong>vi</strong>s lysende klart i<br />
EØF-traktaten.Ud<strong>vi</strong>klingen af en transportpolitik har primært til opgave at<br />
sikre,at nationale grænser og forskelle på dette område ikke stiller sig i vejen<br />
76
Change language