Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
delen mellem de to lande.I årene forinden havde særligt Storbritannien dog<br />
gået foran med unilaterale handelsliberaliseringer, som blev kronet med<br />
afskaffelsen af de <strong>så</strong>kaldte Kornlove fra Napoleonstiden i 1846.Efter undertegnelsen<br />
af Cobden-Chavalier-traktaten bredte frihandelsliberalismen sig<br />
hurtigt til andre lande. Dette hang sammen med,at andre lande ikke kunne<br />
få adgang til de lavere toldsatser og gunstigere handels<strong>vi</strong>lkår uden at indgå i<br />
netværket af frihandelsaftaler.I 1861 indgik Frankrig og Belgien en bilateral<br />
frihandelsaftale.Herefter indgik Frankrig i 1862 en bilateral frihandelsaftale<br />
med Preussen.Frihandelsaftalerne byggede på det <strong>så</strong>kaldte mestbegunstigelsesprincip<br />
(MFN),der går ud på,at h<strong>vi</strong>s et land tilbyder et andet land lavere<br />
toldsatser,skal disse lavere toldsatser og<strong>så</strong> gælde for de andre lande,som det<br />
pågældende land har indgået aftaler med.Det betød,at de toldreduktioner,<br />
som Frankrig gennemførte i sine bilaterale aftaler med henholds<strong>vi</strong>s Preussen<br />
og Belgien, og<strong>så</strong> kom til at gælde for Storbritannien. Omvendt opnåede<br />
Preussen den ekstra belønning ved at indgå en bilateral aftale med Frankrig,<br />
at det og<strong>så</strong> kunne nyde godt af Storbritanniens og Belgiens lavere toldsatser.<br />
MFN-princippet be<strong>vi</strong>rkede derfor, at frihandelsliberalismen bredte sig som<br />
ringe i vandene.I 1863 indtrådte Italien i netværket af „Cobden-Chavalier“<br />
-traktaten,mens Schweiz,Norge, Sverige, Spanien,Holland og Østrig indtrådte<br />
mellem 1864 og 1867.I 1877 havde stort set alle lande bevæget sig i<br />
retning af frihandelspolitik. På det europæiske kontinent var den gennemsnitlige<br />
varetold faldet til 9-12 pct., h<strong>vi</strong>lket lå langt under toldsatserne på<br />
50 pct. eller mere og de utallige importforbud og mængderestriktioner,<br />
som prægede tiden umiddelbart efter Wiener-freden i 1815 (O’Rourke &<br />
Williamson, 2001: 39).<br />
Fra slutningen af 1870’erne begyndte toldsatserne imidlertid at krybe<br />
opad igen i mange lande (isærTyskland og Frankrig).Dette skete netop i den<br />
periode, hvor konvergensen i vare- og faktorpriser var stærkest. Heri ligger<br />
det tvetydige. Der er næppe t<strong>vi</strong>vl om, at handelsliberaliseringerne før 1870<br />
bidrog til den økonomiske globalisering mellem 1870 og 1913. Men i selve<br />
globaliseringsperioden modarbejdede politiske faktorer – især toldforhøjelser<br />
og siden indførelse af immigrationsrestriktioner – faktisk de globaliseringsfremmende<br />
effekter,som blev skabt af de teknologiske fremskridt.<br />
Globaliseringens første æra indeholdt alt<strong>så</strong> både selvforstærkende og fragmenterende<br />
dynamikker.At globaliseringen og<strong>så</strong> indeholdt fragmenterende<br />
dynamikker hang netop sammen med,at den og<strong>så</strong> skabte tabere i de enkelte<br />
lande.Selvom alle lande,som hoppede på globaliseringen,opnåede en betydelig<br />
velstandsfremgang (Lindert &Williamson, 2001), bidrog globaliserin-<br />
47
Change language