Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

9 Niels Ersbøll har i øvrigt også tidligere i karrieren været chef for Departementet for
Udenrigsøkonomi i det danske udenrigsministerium. Herved har han med andre
ord en baggrund både i national og international forvaltning – hvilket i relation til
de stillede interviewspørgsmål bør være en fordel.
10 Nr. 37, 5. november 2001. Ole Vigant Ryborg, „Fogh har potentiale som statsmand“.
11 I takt med at ressortministerierne er kommet mere på banen i EU-politikken, har
de også internt foretaget ændringer i deres måde at håndtere internationale spørgsmål
på.Vore interview understøtter opfattelsen, at internationale og europæiske
spørgsmål i stigende omfang integreres i ministeriernes almindelige sagsbehandling.
Man ser altså en bevægelse fra specialiserede internationale underenheder til
integrerede ministerier, hvorved man søger at skabe en tættere sammenhæng mellem
det nationale og det internationale. Denne udviklingstendens betyder ikke, at
ministerierne har afskaffet deres koordinationskontorer.Tværtimod (i 9) gør den
integrerede model det ekstra nødvendigt med en overordnet koordination (hvis
ikke fagministeriet selv koordinerer, vil UM gøre det). Jf. også Esmark (2002).
12 En tidligere studie (Karvonen & Sundelius, 1987) – fra før det svenske og finske
medlemskab – nåede i alt væsentligt frem til samme resultat. Det er også i Danmark,
at private interesser – gennem interesseorganisationerne – inddrages på den mest
formaliserede måde (gennem EF-specialudvalgene, jf. Jacobsson et al., 2001b: 264
eller Nedergaard, 2000: kapitel 20).
13 „Nationalt mandat“ betyder her, at „der gennem en vis grad af samordning er formuleret
et relativt præcist forhandlingsgrundlag … Hvis en offentlig myndighed
agerer på grundlag af en egen fortolkning af, hvad der i mere generel forstand er
den nationale interesse, foreligger der ikke et nationalt mandat“ (ibid.)
14 Dette behøver naturligvis ikke være begrænset til en EU-sammenhæng; enhver
form for transnationalt ekspertnetværk eller fagfællesskab i øvrigt er relevant her. Jf.
litteraturen om „epistemic communities“, f.eks. Haas (1992).
15 Det er i øvrigt ingenlunde en selvfølge, at embedsmændene i de horisontale netværk
gradvist bliver mere og mere „europæiserede“. Der findes faktisk empiriske
undersøgelser, der viser det modsatte (jf. Nedergaard, 2000: note 168).
16 Af Anders Esmark.
17 Kom (97) 619: Forslag til Rådets forordning om indførelse af en interventionsmekanisme
for Kommissionen med henblik på at bringe bestemte handelshindringer til
ophør.
18 Notat til EF-specialudvalget, Erhvervsministeriet, 17. marts 1997.
19 Covernote til ministeren vedrørende spørgsmål S.1392 fra Keld Albrechtsen,
Erhvervsministeriet, 16. februar 1998 og Forslag til Folketingsbeslutning om dansk nej til
EU-indgreb i strejke- og konfliktretten fremsat 3. april 1998.
20 Notat til Folketingets Europaudvalg, Erhvervsministeriet, 24. april 1998.
21 Notat til EF-specialudvalget (Erhvervsministeriet, 17. marts 1997).
22 Selv samme embedsmand fortæller,hvordan specielt franskmændene og spanierne har
været „slemme“ til instruktion hjemmefra.„…det tør antydes,at spanierne [Madrid]
bruger spanierne her i huset [Bruxelles] til at forsøge at påvirke undertegnede“ (i22).
235