Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

EU’s generelle støtte til kandidatlandenes økonomiske,politiske og sociale
fremskridt er til dels motiveret i ønsket om at afkorte catch-up-processens
varighed – den tid det vil tage at indhente eller mindske de nuværende EUlandes
velstandsforspring.Herved håber man at mindske incitamentet til
migration.Inddrages medlemsstaternes bilaterale støtte til kandidatlandene,
vil det fremgå, at afstandsfaktoren er relevant i denne sammenhæng. De
enkelte EU-lande har en tendens til at støtte de kandidatlande, som ligger
tættest på og som følge heraf udgør den største potentielle indvandringstrussel/potentiale
(men også de største potentielle eksportmuligheder). De
nordiske landes massive støtte til Østersø-naboerne, Polen og de baltiske
lande er et eksempel på denne dynamik.
danmark: stramninger , stramninger , stramninger …
I 1983 vedtog Folketinget en udlændingelov (lov nr. 226), som havde til
hensigt at forbedre og klargøre udlændinges retssikkerhed i Danmark.Centralt
i loven af 1983 var dels et retskrav for såvel konventionsflygtninge som
de facto flygtninge på asyl samt retten til at nyde asyl i Danmark under sagsbehandlingen.Dette
retskrav kom til at gælde, uanset om asylansøgerne på
deres vej til Danmark var rejst igennem ét eller flere sikre tredjelande.
Disse relativt liberale regler blev straks sat under pres,jf.asylmagnetlogikken
beskrevet ovenfor, da et stigende antal palæstinensiske og iranske flygtninge
valgte Danmark som asylland.Logistisk øgedes dette pres,da de europæiske
lande samtidig konkurrerede om at lempe asylansøgere videre til de
andre lande.Den foretrukne rejserute til Danmark var frem til 1986 via Østberlin,hvorefter
Danmark og Østtyskland indgik en aftale, der havde som
konsekvens,at ruten lagdes om viaVesttyskland.For at undgå selv at blive
asylland havdeVesttyskland en lang – og dermed mindre attraktiv – sagsbehandling,
ligesom man var flygtningene behjælpelig med transitpapirer o.l.
Som en konsekvens af dette pres indførtes i 1985 en ny og hurtigere praksis
for „åbenbart grundløse asylansøgninger“.Denne mindre ressourcekrævende
og mindre grundige procedure indføjedes tidligt i sagsbehandlingen og var
et opgør med den individuelle sagsbehandling,som var udgangspunktet for
1983-loven.
Et par yderligere stramninger fandt sted i 1986 med lov nr. 688, som gav
mulighed for at straffe transportører af potentielle asylansøgere (den såkaldte
dansker-paragraf). Dermed tvang man flyselskaber o.l. til at agere myndighedernes
forlængede arm,med det formål at besværliggøre asylansøgernes
128