Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

henblik på deres koblinger til de danske politiske strukturer.Også dynamikkernes
eventuelle koblinger til tidligere behandlede dynamikker – EU og
det nære – vil blive berørt.
ø resundsreg i onen
Med broen er det nære kommet (endnu) nærmere. Der er foretaget et
mega-eksperiment i naturlig størrelse:hvad sker, når transporttiden over
Øresund i ét hug reduceres fra ca.en time til ca.ti minutter? Dvs.hvad sker,
når afstand (næsten) forsvinder som beskyttende lag mellem danske og svenske
aktører og politiske strukturer?
Som på de øvrige niveauer er der i stor udstrækning tale om politiske valg.
De fundamentale valg var selvsagt de danske og svenske regeringers beslutninger
om bygning af broen. Men både før og efter disse var der en række
inkrementelle beslutninger i begge lande, såvel nationalt som lokalt, som
kunne fremme eller hæmme dynamikken i regionen.Det kunne f.eks.være
harmonisering af lovgivningen mellem de to dele af regionen.Naturligvis
er der – hvis regionen bliver en „succes“ – nogle selvforstærkende mekanismer
på spil,men heller ikke i denne meget nære transnationalisering foreligger
der nogen automatik.
Øresundsdynamikken er naturligvis sammenvævet med den nordiske/
skandinaviske transnationalisering, bl.a. i de politisk/folkelige forestillinger
om det ønskelige i en samlet region, der kan findes helt tilbage i det 19.
århundrede. Der er også en EU-kobling, idet regionen modtager støtte fra
EU’s interregprogram 17 – selvom man efter dansk ønske af politiske grunde
har undgået betegnelsen „euroregion“. Den afgørende dynamik har imidlertid
ligget i regionen – eller rettere de to berørte lande. For Danmarks
vedkommende har dynamikken altovervejende været statslig. Et væsentligt
regeringsincitament har været at hævde Københavns position i Danmark,
Østersøregionen og Europa (Jerneck, 1999: 162-163). Der er med andre
ord tale om en klar national interesse: at booste Danmarks hovedstad. De
danske subaktører – jf. videre nedenfor – har derimod været påfaldende
træge og indifferente. På svensk side har incitamentet overvejende været
lokalt: et ønske om at fremme erhvervsudviklingen i Malmø og Region
Skåne (såvel som lokale/statslige trafikpolitiske hensyn har spillet ind). Staten
har derimod været vaklende såvel vedrørende uddelegering af ansvar
til Region Skåne som ved skabelsen af den transnationale region. Bl.a. har
staten været tvivlende over for, om Region Skånes udvikling var en trussel
112