Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

giens og samfundsvidenskabernes resultater og en accept af Sverige som et
kæmpe „trial and error“ laboratorium (med tilhørende omkostninger), er
selv sisyfos-agtige udfordringer taget op med dødsforagt:afskaffelsen af samfundsmæssig
ulighed, arbejdsløshed, kvindeundertrykkelse, prostitution,
indskrænket dyrevelfærd i landbruget, trafikdrab (den såkaldte „nulvision“),umoralsk
stormagtsadfærd mv. Fællesnævneren for initiativerne
over for disse udfordringer synes at være at „ta’hånd om“ svage grupper (de
arbejdsløse, kvinderne, de prostituerede osv.), med basis i en humanistisk,
lighedsorienteret ideologi og „bløde“ værdier (jf.diffusionskataloget i figur
4.2).Flere af de nævnte halsbrækkende udfordringer er aldrig tidligere taget
op af nogen stat, men det afskrækker tilsyneladende ikke; omdannelsen af
Sverige fra et homogent til et multietnisk samfund efter anden verdenskrig,
uden ydre tvang,er yderligere et eksempel på en sådan udfordring.
Det danske normsystem nærer ikke den samme (tyrker)tro på videnskabelige
resultater og sagkundskab. Derfor er der i det danske samfund ikke
den samme tilbøjelighed til drastiske og hyppige reformer. F.eks.er målsætningen
på trafikområdet en 40 pct.nedsættelse af antallet af trafikdrab;man
har ikke en „nul-vision“.Man henholder sig til uenighed mellem eksperterne
eller det faktum,at ekspertise kan skifte over tid.Reformer er i sig selv
omkostningskrævende, menneskeligt eller på anden vis.Der er derfor langt
mere inerti og forsigtighed i det danske samfund, langt større blaserthed
over for nymodens tiltag,mindre trendfølsomhed.Positivt kan man kalde
det „sund skepsis“,negativt „træghed“ eller „halvhjertethed“.Man vil hellere
„vente og se“,ikke mindst hvordan det går i det svenske laboratorium. 82
Metaforisk bruger Danmark Sverige som „mundskænk“. Går det godt,
kan man jo altid plagiere resultaterne,ikke altid med kildeangivelse.Går det
skidt – eller halvskidt – kan man jo spare sig de anstrengelser (f.eks. civil
udnyttelse af A-kraft). 83 Med andre ord: der er oplagte pragmatiske fordele
ved denne lurepasserrolle. Et problem er blot,at den risikerer at skabe en psykologisk
binding til det svenske forlæg, som reducerer fantasifuldheden på
dansk side. Rollen er heller ikke så glorværdig og prestigefyldt som foregangsrollen,hverken
internationalt eller i forhold til landets egen befolkning.
84
Danmark har bestemte foregangsområder som angivet ovenfor, men Danmark
er ikke et foregangsland som her defineret, og vi er heller ikke skræddersyet
til at være det, tværtimod. Svend Auken dækker sig ind ved at se
foregangslandet som en målsætning snarere end en realitet.I det lange løb er
næsten alt naturligvis muligt. En kendsgerning er det imidlertid, at sam-
231