Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 7.1.
Spontane asylansøgere procentfordelt på fire nordiske lande 1991-2000
Å R D A NM A R K F I NL A N D N OR G E SVER I G E I A L T
1991 11,9 5,5 11,8 70,7 100
1992 13,0 3,4 4,9 78,7 100
1993 21,5 3,0 19,3 56,2 100
1994 22,5 2,9 11,4 63,1 100
1995 31,0 5,2 8,9 54,9 100
1996 41,7 5,0 12,6 40,7 100
1997 28,3 5,4 12,6 53,7 100
1998 20,1 4,5 30,1 45,3 100
1999 21,0 10,0 32,7 36,2 100
2000 25,4 7,8 26,6 40,2 100
I alt 1991-2000 20,0 4,8 15,7 59,5 100
Kilde: Udlændingestyrelsen.
Den norske transnationaliseringsskepsis har fået mere vidtgående konsekvenser
end den danske som følge af de to gange nej i 1972 og 1994.
Udenforskabet har styrket exceptionalismen,dvs.at man har gjort en dyd af
nødvendigheden at stå udenfor,også i EF/EU-tilhængerkredse.F.eks.er det
blevet hævdet, med rette eller urette, at Norges Mellemøstdiplomati ikke
havde kunnet realiseres,hvis Norge havde været EU-medlem.
finland
Tilværelsen i skyggen af Sverige og Rusland samt den latente trussel fra
Sovjet og de tre krige med denne stat i det 20.århundrede har tilført Finland
en stærk nationalisme. Selvom de to sidstnævnte krige endte med militære
nederlag,indebar de også delvise politiske sejre samt erfaringen af militært at
kunne stå på egne ben. Finland var den eneste småstat involveret i anden
verdenskrig,der formåede at friholde sit territorium fra fremmed besættelse.
Derfor har man ikke som Danmark og Norge et styrkemæssigt mindreværd
og heller ikke som disse to lande et behov for at kompensere kvalitativt.
Krigserfaringerne og de tvivlsomme erfaringer med stormagter har forårsaget
en kynisk realisme og pragmatisme i den politiske kultur – både i eliten
og folkeligt. Den af udenrigspolitikken i lange perioder klemte indenrigs-
251