Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 3
EUROPÆISERINGEN
anders esmar k
Mens kapitel 2 omhandlede transnationale relationer med global udstrækning,handler
dette kapitel om dannelsen af transnationale – og overnationale
– relationer med regional udstrækning,også kaldet regionalisering. 1 Kapitlet
handler om én bestemt form for regionalisering, nemlig europæisering.
Mellemstationen mellem det globale på den ene side og Danmark (og
omegn) på den anden er, som et geografisk vilkår, Europa.Danmark ligger,
hvor det ligger,på det europæiske kontinent og indgår derved,lidt højstemt,
i et „skæbnefællesskab“ med dette Europa.Udgangspunktet for dette kapitel
er således,at europæiseringen er langt den vigtigste regionale dynamik for
Danmark,selvom det givet ikke er den eneste.
Europæiseringen har en lang historie, men kapitlet omhandler kun årene
efter anden verdenskrig:forhistorien til,fødslen af og de senere op- og nedture
for det europæiske projekt,vi aktuelt kender som EU. I denne periode
er europæisering blevet synonymt med „EF’isering“ og siden „EU’isering“.
Dannelsen af trans- og overnationale relationer mellem de europæiske
nationer er veldokumenteret og anfægtes sjældent. Med EF’s og EU’s tilkomst
forekommer dette da også at være halsløs gerning.
Men det er ikke desto mindre værd at bemærke,at der utvetydigt eksisterer
en højere grad af opmærksomhed over for europæiseringens overnationale
(eller internationale) aspekter end over for de transnationale aspekter i
den hidtidige EU-forskning og -debat.Analysen og diskussionen af europæisering
samler sig typisk om to forhold. For det første muligheden for at
„gennemskue“ medlemsstaternes – først og fremmest stormagternes –
nationale interesser og deres kapacitet til at realisere disse interesser. For det
andet den kompetencefordeling mellem medlemsstater og EU-institutioner,
der er indeholdt i udformningen af de formelle beslutningsprocedurer,
jævnfør de talrige diskussioner om stemmevægte i Rådet,antallet af kommissærer
i Kommissionen, Europa-parlamentets rolle som et „Mickey
Mouse-parlament“,forskellene mellem høringsprocedure,budgetprocedu­
72