16.07.2013 Views

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

lytte til sine Lunger“. Ifølge Rothstein havde Grundt<strong>vi</strong>gs egen tolerance en kant,<br />

og den gik langs den selv samme linje som nationalstatens grænse. „Grundt<strong>vi</strong>g fordrede<br />

en betingelsesløs fordanskning.Vi har i dette land en dømmesyg digter som<br />

det nationale symbol på fordragelighed og tolerance“ (2000: 60).<br />

33 I 1, i 14, i 15, i 16, i 17. Jf. og<strong>så</strong> Regeringen (2001: 261ff.) eller Hegeland & Mattson<br />

(1995: 449).<br />

34 Van Schendelen siger om den nederlandske koordinationsproces, at „alle nederlandske<br />

aktører kommer fra et lille land, som ikke kan sørge for en passende beskyttelse<br />

eller støtte i det større fællesskab“ (1993: 150, oversat); derfor foretrækker de<br />

fleste nederlandske aktører/interesseorganisationer at klare sig selv.At få sin interesse<br />

accepteret som „national interesse“ i Haag kan være godt, men og<strong>så</strong> skidt: det kan<br />

skabe modstand fra andre medlemslande. At få sin interesse af<strong>vi</strong>st som national<br />

interesse er derimod en katastrofe;<strong>så</strong> kan man være helt sikker på ikke at få hjælp fra<br />

nationale myndigheder. Med andre ord: det er bedre at tabe i Bruxelles end i Haag!<br />

„… krav om national koordination kommer kun fra sektorer med problemer, svage<br />

nationale sub-aktører eller udenrigsministerier e.l., som tidligere havde en større<br />

rolle i national koordination“ (sst.: 286, oversat).<br />

35 Jf. Mandag Morgen, 5. november 2001. Det kunne for <strong>så</strong> <strong>vi</strong>dt og<strong>så</strong> være udenrigsministeren.<br />

Dette <strong>vi</strong>lle imidlertid udsende det forkerte signal, at EU-politik er udenrigspolitik.<br />

Dette undgås, h<strong>vi</strong>s statsministeren eller en særlig Europaminister sidder<br />

for bordenden.<br />

36 „På et fredagsmøde i EUU skal der f.eks. lægges op til tre-fire rådsmøder på hver<br />

20-25 emner med notater, forhistorie, politiske implikationer, forhandlingsoplæg,<br />

-positioner osv.“ (sst.).<br />

37 „Problemet i dag er, at MF’ere uden for EUU ikke ved noget om EU-sager“ (i 24).<br />

„Måske kun fem afVenstres 45 MF’ere er reelt EU-opdaterede. Ikke engangVenstres<br />

almindelige folketingsmedlemmer ved,atV (=V-toppen) i <strong>vi</strong>rkeligheden er et euroskeptisk<br />

parti (de har jo fået det indre marked); derfor har <strong>vi</strong> en fuldstændig surrealistisk<br />

EU-debat, hvor man tror, atV er det mest EU-positive parti“ (sst.).<br />

38 Jf. Folketingets Formand: Folketingets Formands indstillinger til Udvalget for Forretningsordenen<br />

om planen for en styrkelse af Folketingets arbejde, 19. maj 1995,Alm. del – bilag<br />

49 samt Olsen (1999). Flere af Olsen-planens initiativer er i øvrigt blevet afspejlet<br />

og <strong>vi</strong>dereud<strong>vi</strong>klet i EUU’s løbende beretninger, særlig fra 1996 og frem til den<br />

seneste fra 10. maj 2001.<br />

39 Dette synspunkt går igen i flere inter<strong>vi</strong>ews (i 19, i 25) og modsiges ikke af nogen.<br />

Det fremføres ligeledes i Haarder (1997: 149).<br />

40 En mellemløsning <strong>vi</strong>lle være at bevare EUU’s nuværende funktion og lade fagudvalgene<br />

komme ind tidligere ved en art førstebehandlinger af EU-lovforslag (i 25).<br />

En anden mellemløsning var at lægge alle direktivforslag til en førstebehandling i<br />

Folketingssalen (i 13). Risikoen er imidlertid, at man får endnu en halv løsning, hvor<br />

fagudvalgsmedlemmerne fortsat er underleverandører til EUU-medlemmerne.<br />

274

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!