Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

12 Sverker Oredsson, „Då övervann vi vår flyktingrädsla“, Kvällsposten, 5. august 2001.
13 Ved krigsafslutningen lå antallet af udlændinge i Sverige på omkring 200.000, mens
det i 1930’erne havde ligget stabilt på omkring 20.000.
14 Til gengæld reagerede velorganiserede, militante grupper på den yderste højrefløj,
bl.a. nazister, mod det multietniske samfund. Selvom der kun menes at være tale om
nogle få hundrede personer, er det dog flere end tilsvarende miljøer rummer i de tre
øvrige lande.
15 Relieffet her støttes af en igangværende undersøgelse af Eli Moen, der sammenligner
Norges og Finlands resp. tacklinger af globaliseringens udfordringer (indgående
i den norske magtudredning): „Mens Finland er begyndt at reorganisere sin
erhvervsmæssige profil og koble sine forskningsmæssige resurser til innovation og
økonomisk fornyelse, sætter Norge sin lid til Oliefonden for at sikre sin økonomiske
fremtid … 90’erne har gjort Finland og Norge til diametrale modsætninger i Europa
med hensyn til innovation og økonomisk forandring“ (citeret fra Journal of Nordregio,
2, 2, 2002, oversat). En stor del af forklaringen på Norges angivelige økonomiske
og politiske stagnation henføres til landets tidligere økonomiske succes.
16 Vi har faktisk allerede på side 185-189, som led i analysen i øvrigt, berørt forslag til
en dansk regeringsstrategi vedrørende danskere i international forvaltning. Da skabelse
af selvstændige karrieretjenester i internationale organisationer næppe er realistisk,
kunne man i stedet gennemføre en bevidst dansk strategi på området (i 22).
Måske er det urealistisk at forestille sig dansk ministerpression for at få „anbragt“
danskere (som mange andre lande udøver). Men man kunne i hvert fald (1) systematisk
opmuntre og forberede danske embedsmænd til international tjeneste, (2)
systematisk overvåge hvor danskere ville kunne „placeres“ og (3) som det altafgørende:
sørge for at nogle år i international tjeneste bliver meriterende i en dansk
karrieresammenhæng. Dette ville kræve nogle „rollemodeller“, dvs. konkrete
eksempler hvor nogle år i international tjeneste blev karrieremæssigt belønnet herhjemme.
Man kunne starte med at gøre den internationale tjeneste anciennitetsgivende
i det nationale forløb (som i Frankrig).
17 Alf Ross, den indflydelsesrige juraprofessor ved Københavns Universitet, har rendyrket
og begrundet det repræsentative demokrati i forhold til nedenstående
beslægtede opfattelser (Ross, 1967).
18 Der er dog en trend i retning af, at danske domstole tiltager sig større selvstændighed
i forhold til lovgivningsmagten, jf. nedenfor.
19 Dahl, med sin baggrund i det amerikanske ikke-homogene samfund, definerer
demokrati (= polyarki) som „rule by multiple minority oppositions“; de konkurrerende
minoriteter vil være et effektivt værn mod flertalstyranni. Forskellen på diktatur
og demokrati er, at én minoritet styrer i diktaturet,mens flere holder hinanden
i skak i demokratiet (1956: 133).
20 Idéhistorisk forbindes det direkte demokrati først og fremmest med socialismen og
kommunismen (jf. pariserkommunen 1871). En udlægning af sondringen mellem
liberale, republikanske og kommunistisk/socialistiske demokratitraditioner findes
f.eks. hos Held (2000).
21 Jf. Jönsson (1999), Jensen (2001) samt interview med Ole Thyssen i Fagbladet, 5, 2001
(„Tid er rigdom“).
272