Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Tesens anden sætning om de langsigtede konsekvenser kan selvsagt ikke
efterprøves i skrivende stund.Dog kan internationale organisationers og
den udenlandske presses stærkt negative reaktioner på dansk „selvtilstrækkelighed“
allerede på nuværende tidspunkt være et forvarsel,der støtter tesens
fremtidspessimisme. Dette kombineret med befolkningens tilsyneladende
helhjertede tilslutning til udlændingepakken 2002 5 stiller en frontalkollision
i udsigt mellem den danske politiske kultur og det „internationale samfund“
– repræsenteret ved EU (fælles asylpolitik),de internationale organisationer
og den dominerende internationale presseopinion. End ikke „stor statsmandskunst“,dvs.opinionsførende
politikere, vil formentlig kunne afbøde
de negative konsekvenser af en sådan kollision.
Det kan naturligvis tænkes,at en arbejdskraftmangel fra omkring 2005 og
fremefter vil få et vælgerflertal og toneangivende politikere til at tænke om.
Det er set før, at stærke økonomiske incitamenter periodisk kan „overrule“
en nedarvet politisk kultur. Et strategiskifte vil imidlertid tage tid og være
smerteligt for den politiske elite,fordi der er investeret så megen prestige og
troværdighed i den defensive strategi over for menneskeglobaliseringen.
Traditionelt har Danmark og danskerne været positivt indstillede, når det
gjaldt transnationaliseringens mindre krævende momenter som f.eks. handel,
turisme, sprogkundskaber osv. Denne positivisme har naturligvis i stor
udstrækning været betinget af, at vi som småstat har været langt mere
afhængige af udlandstransaktioner end større magters befolkninger; vi har
gjort en dyd af nødvendigheden.Vi konstaterer ligeledes en stoisk ro,grænsende
til ligegyldighed,over for den i disse år accelererende anglificering af
det danske sprog (modsat i f.eks.Norge,Island og Frankrig).Uagtet at sproget
rummer stor symbolsk betydning for det nationale, har anglificeringen
ikke forårsaget skyggen af en folkelig identitetskamp på dette område – og
derfor heller ikke på politisk plan. Hovedårsagen er formentlig en generelt
anglofil dansk kultur, ikke mindst i efterkrigstiden. Internettet, et andet
udslag af globaliseringen,er i vide kredse modtaget med kyshånd og gjort til
et mål i sig selv snarere end et blot og bart redskab. 6
Det transnationale bliver først vanskeligt for Danmark og danskerne, når
det når et mere forpligtende niveau.Berøringsangsten er først for alvor dukket
op i forbindelse med menneskeglobaliseringen – endda så vidt,at den
har forårsaget intet mindre end en dansk identitetskamp. Udlændinge, som
fysisk opholder sig i det danske samfund på i princippet permanent basis,
udgør for danskerne den mest krævende form for transnationalisering.Som
det anføres i Kompetencerådets rapport 1999 7 :
248