Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

aliseringer, som finder sted inden for det multilaterale handelssystem,
bidrager til at øge den globale ulighed. Selvom det er vanskeligt at påvise
en direkte sammenhæng mellem handelsliberaliseringer og økonomisk
vækst – markedsliberaliseringer har almindeligvis form af en mere omfattende
pakke – har ingen af de empiriske undersøgelser, der er blevet foretaget
til dato (det være sig case-studier eller mere sofistikerede økonometriske
studier), påvist en negativ sammenhæng mellem handelsliberaliseringer og
økonomisk vækst. Samtlige studier har derimod vist, at der eksisterer en
positiv sammenhæng mellem handelsliberaliseringer og økonomisk vækst,
om end dette ikke er ensbetydende med en kausalsammenhæng.Med hensyn
til den seneste store handelsrunde, Uruguay-runden (1986-93),har en
række nyere økonomiske studier vist, at de lande, der engagerede sig i forhandlingerne,og
som gennemførte de største liberaliseringer,i 1990’erne er
blevet belønnet i form af markant højere økonomisk vækst (primært lande i
Latinamerika og Asien),mens de lande,der forholdt sig på sidelinjen,og som
ikke gennemførte nævneværdige liberaliseringer (primært afrikanske lande
syd for Sahara),oplevede lav økonomisk vækst og voksende marginalisering
i det internationale handelssystem. Endelig viser en række nyere studier
(bl.a.Lindert & Williamson, 2001),at der i efterkrigstiden har været en voksende
indkomstkonvergens mellem lande, som har ført en markedsliberal
økonomisk politik.Alt andet lige har globaliseringen derfor snarere ført til
mindre økonomisk ulighed blandt lande,der vel at mærke har taget globaliseringen
til sig.Men det er væsentligt at understrege, at den hastige globalisering
udmærket har kunnet gøre det vanskeligere for de fattigste lande at
koble sig fuldt på globaliseringsprocessen. De fleste udviklingslande finder
det både økonomisk, teknisk og politisk vanskeligt at forsyne deres økonomiske
systemer med alle de „udvidelser“ i form af ikke blot åbne og liberale
markedsøkonomier, men også velfungerende social-, uddannelses- og
arbejdsmarkedspolitikker, et velfungerende retssystem og gennemsigtige
love, professionel management i virksomhederne osv., som skal til for at
opnå det fulde udbytte af globaliseringsprocessen.
Mere graduale reformer kan vel også gøre det.Problemet er blot,at medlemskabet
af WTO stiller langt større krav til udviklingslandene,end GATT
gjorde.Og på det punkt rammer globaliseringskritikken noget centralt.
WTO adskiller sig på flere punkter fundamentalt fra GATT.For det første
harWTO-aftalerne karakter af en såkaldt „single undertaking“,dvs.en pakke,som
medlemslandene (i hvert fald på det generelle plan) ikke kan fravælge
dele af.I de fleste af aftalerne indrømmes udviklingslandene mere lempelige
62