Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

den“ for demokratiforegang; der var (og er), for at sige det mildt, et stort
marked for foregang på dette område i de nye demokratier verden over – i
tillæg til det europæiske „hjemmemarked“.Spørgsmålet er så,hvor godt den
danske demokrati-version lader sig eksportere til multietniske samfund (jf.
kapitel 7)?
hvorfor så megen foregangssnak?
Hvorfor kan Danmark ikke blot være foregangsland uden så meget kampagneståhej
(som i øvrigt netop ikke omfattede det parlamentariske demokrati)?
Man har åbenbart fra højeste sted set et behov for en national peptalk i
årene efter de store europæiske omvæltninger 1989-91.Kampagnen har formodentlig
været tænkt pædagogisk over for befolkningen.I kampagnen har
ligget et opgør med det kvantitative mindreværd i den politiske kultur, dvs.
myten at Danmark er svagt og uden indflydelse internationalt (som også i
nogle af Dronningens nytårstaler).Dette var rigtigt timet,al den stund de
internationale konjunkturer netop havde udviklet sig markant i Danmarks
favør. Om det har virket efter hensigten, er straks en anden sag. Måske er
man i virkeligheden utilsigtet kommet til at styrke det kvalitative merværd
– som vi jo har rigeligt af i forvejen.Som udtrykt af CD’eren Peter Duetoft:
… det er dødbringende at fremelske den her holdning om, at vi er et
eksemplarisk foregangsland (i relation til flygtninge og indvandrere) …
desuden medfører den attitude, at danskerne er ekstremt dårligt stillede i
forhold til globaliseringen.Når man ikke føler, man kan lære noget af den
måde, man gør tingene i andre lande, bliver man hurtigt kørt ud på et
sidespor (citeret fraVillemoes, 2000b: 53).
Netop „folket“ som en bremseklods for Danmarks fortsatte europæisering
har givetvis også fremmet idéen om en kampagne. Den kan ses som en
oprustning i forhold til f.eks.kommende EU-afstemninger, som man efter
1993 med sikkerhed vidste ville komme.At det så mislykkedes for ja-politikerne
ved ØMU-afstemningen 2000 viser vel blot,hvor vanskeligt foranderlige
størrelser man er oppe imod.
En omkostning ved kampagnen er også de skæve smil i ind- og udland,
den har foranlediget i relation til f.eks.udlændingepolitikken.Som udtrykt
allerede i forhold til SR-regeringens politik:
233