Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

strækkeligt? Hvad forstås ved „midlertidig basis“,„mere objektiv risikovurdering“
og „rimelig tidsperiode“? Disse spørgsmål kom i høj grad til at præge
den såkaldte hormonsag mellem EU og USA.I EU-kredse skabte hormonsagen
frygt for, at SPS-aftalen vil undergrave det såkaldte „forsigtighedsprincip“,som
EU bl.a.forfølger i sin fødevare- og miljøpolitik.Endvidere
har europæiske miljøorganisationer og forbrugerorganisationer udtrykt
bekymring for, at USA via SPS-aftalen kunne tvinge EU til at åbne for
import af genmodificerede fødevarer.
En af de vigtigste konsekvenser af den ny handelspolitiske dagsorden er
således,at den har aktiveret indenlandske politiske grupper,som førhen ikke
engagerede sig i handelspolitik (f.eks.miljø- og forbrugergrupper),ligesom
den ny dagsorden også har ført til indenlandske politiske alliancekonstellationer,som
førhen nærmest var utænkelige (f.eks.koalitioner af landmænd,
forbruger- og miljøgrupper).
Nogle af WTO-aftalerne er imidlertid mindre vidtgående,end det er blevet
hævdet afWTO-kritikerne. Det gælder f.eks.den såkaldte GATS-aftale
(General Agreement onTrade and Services) vedrørende liberalisering af handel
med tjenesteydelser.Aftalen åbner ganske vist for en liberalisering af handel
med alle former for tjenesteydelser, herunder også serviceydelser inden for
sensitive områder såsom sundheds- og uddannelsesvæsen.Men GATS-aftalen
omfatter ikke offentlige tjenesteydelser, ligesom det i princippet står
medlemmerne frit for at vælge, hvilke servicesektorer de ønsker at liberalisere.
I øvrigt førte Uruguay-runden heller ikke på dette vigtige område til
nævneværdige liberaliseringer,men indkapslede hovedsageligt de liberaliseringer,som
landene frivilligt havde gennemført i årene før og under Uruguayrunden.Disse
liberaliseringer kan i øvrigt ophæves,så længe landene yder
kompensation i form af at åbne andre servicesektorer.
WTO’s aftalekompleks rummer ikke deciderede kapitler om miljøpolitik,
men dog nogle miljørelaterede handelsregler.Udgangspunktet er,at landene
ikke må diskriminere mellem indenlandske og udenlandske produkter,men
at udenlandske produkter skal opfylde de miljøstandarder, der gælder i de
enkelte lande. Endvidere har landene ifølge GATT-aftalen (ligesom den
såkaldte SPS-aftale om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige tiltag)
ret til at indføre reguleringer, der beskytter planters,dyrs og menneskers
sundhed.Imidlertid kan miljøregler have karakter af fordækt protektionisme
(„grøn protektionisme“), og derfor kan miljøregler indbringes for
WTO’s tvistbilæggelsesorgan.I næsten alle sager,der har drejet sig om miljøpolitik
(f.eks.den såkaldte skildpaddesag og asbestsag),har det indklagede
65