Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

tetsafgivelse til internationale institutioner (f.eks.USA;jf.holdningen i dele
af den amerikanske kongres), eller som har haft betydelige økonomiske og
administrative problemer med at gennemføre aftalerne (mange udviklingslande),opfatter
dem som meget vidtgående. Men man kan ikke hævde, at
WTO ensidigt og blindt fremmer frihandel på bekostning af andre hensyn.
Det er vanskeligt at vurdere,i hvor høj gradWTO har bidraget til globaliseringsprocessen.På
visse nøgleområder – landbruget og tjenesteydelser – medførte
Uruguay-aftalen ikke signifikante liberaliseringer. På den anden side
har WTO i endnu højere grad end GATT skabt rammerne for et regelorienteret
og stabilt multilateralt handelssystem, inden for hvilket globaliseringen
har haft bedre vilkår for at udfolde sig.
Noget andet er, om samarbejdet er tilstrækkeligt fleksibelt til at tage hensyn
til den voksende og økonomisk, politisk og kulturelt mere forskelligartede
medlemsskare. Det er der meget,der ikke tyder på,at WTO er. Dette
hænger ikke mindst sammen med,at samarbejdet nu primært er koncentreret
om at regulere indre handelsbarrierer.Så længe GATT/WTO kun fokuserede
på afviklingen af ydre handelsbarrierer, kunne det multilaterale handelssystem
leve med en betydelig økonomisk,politisk og kulturel divergens.
Den ny handelspolitiske dagsorden og den voksende medlemskreds har i
kombination medWTO’s institutionelle opbygning (herunder især konsensusprincippet,som
det ikke er hensigtsmæssigt at ændre på) i høj grad fået
det politiske forhandlingsur til at tikke langsommere.Og det på et tidspunkt
hvor det økonomisk-teknologiske ur er kommet til at tikke betydeligt hurtigere.Dette
betyder,atWTO har svært ved at følge med globaliseringen.
AFSLUTNING
Den økonomiske globalisering forstået som voksende integration af territorialt
afgrænsede varer- og faktormarkeder har historisk set bevæget sig
cyklisk og ujævnt. Historien har vist, at globaliseringsprocessen har været
mest dynamisk i perioder, hvor rivende teknologiske fremskridt er gået
hånd i hånd med gunstige politiske rammebetingelser som fred,politisk stabilitet
og markedsliberalisme. De seneste 10-15 år har konstitueret en sådan
epoke.
Det har været omdiskuteret,i hvor høj grad de senere årtiers globalisering
adskiller sig fra den,der fandt sted i det 19.århundrede.Meget tyder imidlertid
på,at det seneste tiårs globalisering både er mere fremskreden og ikke
mindst kvalitativt forskellig fra det 19.århundredes.I efterkrigstiden har der
67