Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

skel mellem europæisering og globalisering.Nationale strategier til fremme
af transnationalisering har historisk først og fremmest vedrørt fremme af
transnationalisering inden for regioner og ikke på tværs af dem.Et af de mest
markante eksempler på dette er selvfølgelig europæisering i tiden efter
anden verdenskrig.
For de fleste nationale strategier er globalisering stadig en „trussel“ eller
en „udfordring“,der må imødegås.Faktisk er denne udlægning af globaliseringen
i løbet af de seneste ti år blevet gjort til udgangspunkt for en kobling
af europæisering og globalisering.Fremme af transnationalisering inden for
regionen Europa fremføres som et svar på globaliseringen,netop fordi transnationalisering
i Europa er under politisk kontrol, mens globalisering i
megen „globe talk“ fremstilles som en økonomisk-teknologisk dynamik
uden for politisk kontrol.
Det gælder både den økonomiske globalisering og de kategori-områder,
hvor globaliseringen som beskrevet i kapitel 1 slår igennem: kommunikation,transport
og force majeure.En kort sondering af forholdet mellem europæisering
og globalisering inden for disse områder kan passende fuldende
skridtet fra globalisering til europæisering.Som det vil fremgå,kunne en
passende titel for det aktuelle forhold være „et spøgelse går gennem Europa“.
Dette spøgelse er globalisering.
Det gælder for det første den økonomiske globalisering,der er beskrevet nøjere
i kapitel 2. Den økonomiske globalisering kan i sidste instans forstås som
en bevægelse mod ét sammenhængende transnationalt marked. Den økonomiske
globalisering er drevet af pengenes bevægelighed – det første og
mest præcise globale kommunikationsmedium.Men selvom penge forstået
som kommunikationsmedium er nøglen til den økonomiske globalisering,
indebærer denne også, at kapital i videre forstand (mennesker, materialer,
maskiner) bliver mere og mere bevægelige.Det betyder,at den økonomiske
globalisering er afhængig af udviklingen af to former for teknologi – transportog
kommunikationsteknologi sådan som disse findes beskrevet i kapitel 1.
Den økonomiske globalisering kan i mangt og meget betragtes som en
større udgave af de økonomiske projekter i det europæiske samarbejde:den
økonomiske og monetære union og det indre markeds frie bevægelighed
for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Den altafgørende forskel er
blot, at det indre marked og ØMU’en 5 er politiske-institutionelle projekter.
Det indre marked – og senere den økonomiske og monetære union – er
drevet frem som politiske projekter og etableret både ved omfattende deregulering
og genregulering.Hovedkraften i efterkrigstidens økonomiske
75