Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det klareste historiske eksempel på et <strong>så</strong>dant parti i en dansk sammenhæng<br />
var DKP,Danmarks Kommunistiske Parti.Her lå den grundlæggende<br />
dagsorden uden for Danmarks grænser,om end den præcise beskaffenhed af<br />
partirelationerne til det sovjetiske broderparti eller andre socialistiske partier<br />
stadig venter på samtidshistorikernes klarlæggelse.<br />
Dette paradigme-eksempel på et transnationalt parti skiller sig imidlertid<br />
ud fra den almindelige danske parti<strong>vi</strong>rkelighed.Under etiketten „transnationalt<br />
parlamentarikersamarbejde“ 27 trives forskellige slags akti<strong>vi</strong>teter – ofte<br />
lavprioriterede – som sjældent kommer i nærheden af at udfordre partiernes<br />
danske dagsorden:<br />
• samarbejde i internationale parlamentariske forsamlinger, dvs.parlamentarikere<br />
af forskellig nationalitet samarbejder i tilknytning til en bestemt<br />
international organisation (f.eks. North Atlantic Assembly i tilknytning til<br />
NATO).Disse fora har generelt ringe politisk indflydelse. De prioriteres<br />
lavt af de politiske partier, om end varierende fra organisation til organisation<br />
(i 11). COSAC – et debatforum for medlemslandenes Europaudvalg<br />
– har formentlig højest prioritet.En partileder betegner til gengæld<br />
mødeakti<strong>vi</strong>teten i den Interparlamentariske Union som „rene turistture“.<br />
28 Denne type samarbejde har ikke mediernes – og dermed heller<br />
ikke vælgernes – bevågenhed.<br />
• samarbejde mellem søsterpartier,dvs.mellem beslægtede – ofte ret forskellige<br />
– politiske partier/parlamentarikere i forskellige lande,eventuelt formaliseret<br />
i internationale partisammenslutninger. Og<strong>så</strong> disse fora er<br />
generelt lavprioriterede (jf.Heidar & Svaasand, 1997: 23-24);som udtrykt<br />
af en partileder er de primært „for de unge“, dvs. en art uddannelsesforanstaltning.I<br />
bedste fald opnås transnational netværksdannelse og gensidig<br />
inspiration. Selv de europæiske socialdemokratier – der med deres<br />
ideologiske rødder burde være specielt transnationalt orienterede – har<br />
markant nationale dagsordener (Ladrech, 2000);det danske socialdemokrati<br />
fremhæves som særlig nationalt orienteret ved denne europæiske<br />
sammenligning (ibid.: 141). 29<br />
• de <strong>så</strong>kaldte partigrupperinger i EP, Europa-Parlamentet, samt i tilknytning<br />
hertil samarbejde mellem medlemmer af Folketinget (MF’ere) og danske<br />
medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’ere),dvs.parlamentarikere af<br />
samme nationalitet og partifarve.<br />
190
Change language