Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

den såkaldte Delors-I-pakke, der specificerede en reform af Fællesskabets finanser
ud fra målsætningerne i indre marked-programmet.
16 Et nyere eksempel: det har været et større problem for den EU-entusiastiske elite i
Estland at forklare borgerne, hvad der egentlig er forskellen på det tidligere Sovjetunionen
og Den Europæiske Union. Begge dele hedder blot „unionen“ i daglig
tale. Et forhold, der selvsagt ikke har virket befordrende for tilslutningen til projektet
(Friis & Jarosz-Friis, 2002).
17 Hvorfor områderne omtales som den „perifere fællesskabsret“ (Nedergaard, 2000).
18 Ud over det ovenstående citat fremføres det eksempelvis også i den sidste linje af
den nye udgave af artikel 2 i EØF-traktaten, at målet er at opnå en „… højnelse af
levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet
mellem medlemsstaterne.“
19 Det fremgår f.eks. af Kommissionens opsummering af Nice-traktaten (European
Commission, 2001). Se også flere udtalelser i Friis & Strøbech (2001).
20 I forhold til karakteren af den danske interessevaretagelse skal der selvfølgelig mindes
om de danske undtagelser i denne sammenhæng.
21 Dette er kernen i den efterhånden udbredte slagsætning „fra government til
governance“. Governance kan forstås som styring i bred forstand eller blot styringsform,
mens „government“ vil blive oversat til „konstitutionel magtdeling“.
22 Kommissionens såkaldte initiativret fremgår af artikel 100 (i dag artikel 94), der slår
fast, at Rådet „på forslag af Kommissionen“ vedtager de relevante direktiver
23 „Kommissionens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og
Fællesskabets almene interesse.Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge
eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder
sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver
medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke at forsøge
at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres hverv.“ (Traktat
om oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for De Europæiske Fællesskaber, artikel
10). Det hedder også, at Kommissionen består af medlemmer, der „vælges under
hensyn til deres almindelige duelighed“, og at deres „…uafhængighed er uomtvistelig“.
I denne bogs s. 185-189 behandles, hvordan det forholder sig i praksis.
24 F.eks.: „det danske kabinet [er ikke] forpligtet til at fremføre danske synspunkter
eller varetage nationale interesser i forhold til Kommissionen“ (Udenrigsministeriet,
1995).
25 I enkelte tilfælde spreder kommissærens portefølje sig over flere DG’er. Kommissionens
formand har intet generaldirektorat, men står derimod i en særlig relation
til Kommissionens Generalsekretariat, der forestår koordination internt blandt
kommissionens tjenestegrene og er pålagt at sørge for overholdelsen af de formelle
relationer mellem Kommissionen og de andre EU-institutioner. En sidste enhed af
betydning i Kommissionen er den juridiske tjeneste, der ligesom lignende nationale
enheder har det overordnede ansvar for den retlige forsvarlighed i Kommissionens
aktiviteter.
26 Der skal dog erindres om,at kommissærer ikke er på valg,men udpeges af regeringen
i medlemslandet for en periode på fem år.
98