16.07.2013 Views

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

e osv.Det handler her om det europæiske samarbejdes „dybde“,dvs.graden<br />

af suverænitets- eller kompetenceafgivelse fra det nationale til det europæiske<br />

niveau og om samarbejdets „bredde“,dvs.antallet af ressortområder underlagt<br />

de forskellige procedurer.<br />

I ingen af disse tilfælde er transnationale relationer sædvanlig<strong>vi</strong>s særlig<br />

interessante.I forhold til analysen af nationale interesser fordi transnationale<br />

relationer antages at falde uden for eller gå direkte imod disse interesser. I<br />

forhold til analysen af den formelle kompetencefordeling spiller transnationale<br />

relationer en tilbagetrukket rolle, fordi disse udspiller sig i de mindre<br />

formaliserede initiativ- og implementeringsprocedurer, der falder før og<br />

efter den egentlige beslutningsprocedure.<br />

Det er en væsentlig målsætning med dette kapitel at trække europæiseringens<br />

transnationale aspekt mere frem i lyset,end det normalt er tilfældet.<br />

Dette forfølges ved at se på både den historiske ud<strong>vi</strong>kling og Unionens<br />

aktuelle udformning.Den historiske dimension behandles i de første tre<br />

afsnit.Pointen er her, at europæiseringens historiske logik grundlæggende<br />

kan siges at være realiseringen af et transnationalt fællesskab – ikke blot et<br />

inter- eller overnationalt samarbejde. I de følgende afsnit lægges vægt på<br />

Unionens aktuelle status.Det sker ud fra henholds<strong>vi</strong>s en sektoriel og en procedurel<br />

<strong>vi</strong>nkel.Disse to <strong>vi</strong>nkler svarer nogenlunde til det europæiske samarbejdes<br />

bredde og dybde, og kapitlet slutter <strong>så</strong>ledes op om denne efterhånden veletablerede<br />

måde at diskutere EU på. Men i tråd med ovenstående betones<br />

samtidig det transnationale aspekt ved at rette fokus mod de mindre formaliserede<br />

initiativ- og implementeringsprocedurer,der sædvanlig<strong>vi</strong>s står svagt<br />

i billedet i forhold til de formelle beslutningsprocedurer.<br />

Denne betoning af det transnationale aspekt er ikke mindst væsentlig,fordi<br />

danske myndigheder stilles over for en ganske anden udfordring, når det<br />

handler om transnationale relationer,end når det handler om overnationale<br />

relationer. Hvor reaktionen på det europæiske samarbejdes overnationale<br />

aspekt i de nationale myndigheder i mangt og meget har ligget i forlængelse<br />

af tidligere tiders reaktive organisering af den nationale interessevaretagelse<br />

– ikke uden en <strong>vi</strong>s succes – <strong>så</strong> kræver det transnationale samarbejde i højere<br />

grad en proaktiv tilrettelæggelse af den nationale interessevaretagelse.<br />

Som det fremgår af bogens indledning, skal karakteren af den nationale<br />

omstilling imidlertid først diskuteres i kapitel 5. Formålet med dette kapitel<br />

er først og fremmest at tegne et billede af den udfordring, europæiseringen<br />

udgør for de nationale myndigheder – og her kan europæiseringens overnationale<br />

og transnationale aspekt alt<strong>så</strong> siges at udgøre to forbundne,men gan-<br />

73

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!