Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
for realiseringen af fællesmarkedet og det indre marked.Transportområdet<br />
er sammen med kommunikationsområdet senere gledet ind under tanken<br />
om transnationale „europæiske net“,der i sidste instans handler om en sømfri<br />
overgang mellem medlemslandene, både for <strong>så</strong> <strong>vi</strong>dt angår kommunikationsteknologi<br />
og transportteknologi.<br />
Og<strong>så</strong> for <strong>så</strong> <strong>vi</strong>dt angår de „spøgelser“, der knytter sig til ud<strong>vi</strong>klingen af<br />
transportteknologien (<strong>så</strong>som spredningen af epidemier og måske især<br />
migration og folkevandringer), synes EU i høj grad at være med til at præsentere<br />
sig som et indlysende forum for udøvelse af kontrol. Ganske <strong>vi</strong>st er<br />
„fri bevægelighed“ inden for unionen en af unionsborgernes fremmeste rettigheder;men<br />
omvendt er spørgsmålet om en samlet indsats for kontrol med<br />
indvandringen i EU – og fordelingen af de indvandrede mellem medlemslandene<br />
– blevet et særdeles vægtigt tema i EU-debatten.<br />
Når det gælder force majeure, dvs.transnationalisering i form af grænseoverskridende<br />
effekter af globaliseringen på liv og levned,har miljøområdet<br />
spillet en afgørende rolle for det europæiske samarbejde i løbet af de seneste<br />
10-20 år. I de senere år er sundhedspolitik i <strong>vi</strong>dere forstand imidlertid og<strong>så</strong><br />
kommet på dagsordenen.I moderne „eurolingo“ betegnes dette „beskyttelse“<br />
– omfattende både miljø,sundhed og til dels og<strong>så</strong> social beskyttelse.Dette<br />
kan i <strong>vi</strong>dt omfang forstås som beskyttelse mod de potentielle eller aktuelle<br />
grænseoverskridende skade<strong>vi</strong>rkninger af transnationalisering.<br />
Behovet for et højt beskyttelsesniveau accentueres (selvom det ikke er<br />
skabt) af globaliseringen.Dette forhold har været velkendt i miljødiskursen i<br />
hvert fald siden gennembruddet for termen „bæredygtig ud<strong>vi</strong>kling“,der jo<br />
markerer de øvre grænser for økonomisk ekspansion (h<strong>vi</strong>lket er en væsentlig<br />
del af globaliseringen).Beskyttelse af miljøet er <strong>så</strong> blevet ud<strong>vi</strong>det med<br />
„sundhedsbeskyttelse“ af indi<strong>vi</strong>det.<br />
Så <strong>vi</strong>dt skridtet fra globalisering til europæisering.Europæiseringens egen<br />
historie starter dog på ingen måde med globalisering. Som sagt er det<br />
hovedsageligt inden for de seneste ti år,at denne kobling er foretaget.Det er<br />
langtfra overraskende,at fortalere for europæisering har kunnet koble europæisering<br />
og globalisering.Ganske <strong>vi</strong>st repræsenterer globalisering en transnationalisering<br />
med oprindelse uden for regionen Europa – og dermed en<br />
transnationalisering,som ikke uden <strong>vi</strong>dere kan bringes under EF’s/EU’s<br />
kontrol. Ikke desto mindre må EF/EU siges at have en <strong>vi</strong>s erfaring med<br />
politisk kontrolleret transnationalisering, eftersom målsætningen for efterkrigstidens<br />
europæisering grundlæggende altid har været fremme af fællesskabets<br />
og senere unionens indre transnationalisering.<br />
77
Change language