Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

og ikke-toldmæssige barrierer og forudbestemte forhandlingsemner som
landbrug og tjenesteydelser 6 også skulle omfatte nye emner som investerings-
og konkurrencepolitik og arbejdstagerrettigheder. Endvidere skulle
WTO’s miljøpolitiske regler væsentligt styrkes.Dette indebar bl.a.,atWTO
skulle stadfæste det såkaldte forsigtighedsprincip, som EU anlægger i sin
miljøpolitik,og udforme regler, som beskytter dyrevelfærd.Ved udformningen
af EU’s forhandlingsoplæg, skulle Danmark især lægge vægt på de
„bløde“ emner som miljø og sundhed,dyrevelfærd og arbejdstagerrettigheder.
Forslaget blev vedtaget med et overordentligt klart flertal i Folketinget.
Kun Enhedslisten stemte imod.
Efter intensive konsultationer og forhandlinger vedtog EU sit forhandlingsmandat
i oktober 1999 – få uger før ministerkonferencen i Seattle.I det
store og hele fulgte forhandlingsmandatet i høj grad det oplæg, som Danmark
havde fremlagt.EU’s forhandlingsoplæg gik således også ud på at foreslå
en meget bred handelsrunde, som omfattede alle de emner, som bl.a.
Danmark havde foreslået.Det stod imidlertid ikke helt klart,om EU anlagde
den samme prioritetsafvejning af de handelspolitiske emner som Danmark.
Miljøspørgsmålet, herunder forsigtighedsprincippet, var ganske vist en
meget vigtig prioritet for EU. EU-landene var imidlertid ikke enige om,
hvorvidt der iWTO skulle udarbejdes regler for overholdelse af arbejdstagerrettigheder
(hvilket i praksis ville sige, at ILO’s (International Labour Organization)
standarder overført til WTO kunne håndhæves gennem WTO’s
tvistbilæggelsesorgan).Sverige,Tyskland og Østrig støttede den danske position,at
der i WTO skulle oprettes en arbejdsgruppe,som skulle belyse sammenhængen
mellem handel og arbejdstagerrettigheder.Dette arbejde skulle
senere munde ud i reelle forhandlinger om udformningen af handelspolitiske
spilleregler for overholdelsen af arbejdstagerrettigheder.Selvom denne position
også fik delvis støtte fra Frankrig og Belgien,var et flertal af EU’s medlemsstater
bekymret for udviklingslandenes stærke modstand mod inddragelsen
af arbejdstagerrettigheder påWTO’s dagsorden.EU besluttede derfor
at foreslå noget mindre vidtgående,nemlig et såkaldt „samarbejdsforum om
handel,globalisering og arbejdstagerrettigheder“ mellem WTO og ILO.
Dette gjorde vejen til udformningen af handelspolitiske spilleregler betydeligt
længere.
EU-landene stod også stærkt splittet i spørgsmålet om reformer af EU’s
landbrugspolitik.Dette stod allerede klart under budgetforhandlingerne i
1999, som også omfattede reformer af EU’s landbrugspolitik. Danmark gik
sammen med Sverige,Holland og Italien ind for omfattende og dybe refor-
139