Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

myndigheder og organisationer på begge sider (ibid.)
Regionalrådet evaluerer hvert tredje år sin egen virksomhed.Den første
evaluering (15. marts 2000) bar præg af, at regionsdannelsen foregår „op ad
bakke“.Rådet var i forsvarsposition.Man mente at have bidraget positivt til
opnåelsen af de fastlagte mål.Der havde imidlertid været kritik af Rådets
demokratiske legitimitet;det anførtes hertil,at der modsat var mange, der
ønskede Rådet som et rent teknokratisk organ.Altså blev Rådet i sin nuværende
udformning et tilfredsstillende kompromis.Under evalueringen af de
strukturelle mangler diskuteredes,om Rådet skulle gøres mindre:
En lille overskuelig kreds ville i højere grad medvirke til, at der skabes
uformelle kontakter mellem regionalrådsmedlemmerne, hvilket er vigtigt
for at regionen kan vokse sammen. Regionalrådets manglende
beslutningskompetence kan betragtes som en funktionel mangel… Da
overdragelsen af kompetence i Danmark – specielt i Sønderjylland – til
andre instanser end de nationale er et politisk meget omstridt emne, må
denne mulighed for at give Regionalrådet en højere status lades ude af
betragtning (www.region.dk).
Man opgav altså en formel styrkelse af rådet,fordi det var for kontroversielt,
og forsøgte derfor at styrke det uformelt (men trods alt eksplicit). Og konklusionen
på evalueringen:
Uanset de svagheder, der kan konstateres i den nuværende struktur og
den valgte arbejdsform, er der ikke noget alternativ til det grænseoverskridende
samarbejde i Region Sønderjylland/Schleswig. Derfor fortsættes
samarbejdet (ibid).
Alt i alt en noget desillusioneret konstatering,der vidner om,at det ikke har
været nogen let start.
Problemer med forskellige strukturelle barrierer – forskellige beskatningsforhold,sygeforsikring
contra sygesikring,forsikringsbaserede pensionsordninger
over for skattefinansieret pension samt forskellige overenskomstforhold
– ville være oplagte emner for Rådets virksomhed.Forestillinger om at
Regionalrådet skulle gå aktivt ind og løse sådanne problemer,blev imidlertid
afvist ved dets møde i marts 1999 (Lønborg, 1999).Mødet fastslog,at initiativer
til løsning ikke kan forventes direkte fra Regionalrådet – på trods af
f.eks. 15 pct.arbejdsløse umiddelbart syd for grænsen og arbejdskraftmangel
nord for. Medlemmer af Regionalrådet forsvarede sig med, at der måtte
være tale om misforståelser, hvis der var forventninger til Rådet som andet
120