Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Tesen splittes op på transnationaliseringens tre niveauer:
Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,
overvejende valgt en defensiv strategi over for globaliseringen,på egen hånd eller EUplan
(tese 3a),og
Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,
overvejende valgt en defensiv strategi over for europæiseringen (tese 3b),og
Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,
overvejende valgt en defensiv strategi over for den nære transnationalisering (tese 3c).
Over for globaliseringen kan Danmark på visse områder bruge EU som et
større og stærkere læhegn (tese 3a);EU – europæiseringen – ses imidlertid
samtidig som en udfordring,som Danmark må forholde sig defensivt til (tese
3b).
Teserne afprøves på nogle af transnationaliseringsprocessens sagområder.
På hvert delområde diskuteres et illustrativt case vedrørende regulering på
det pågældende område:
• Vedrørende menneskeglobaliseringen: regulering af flygtninge/indvandrerstrømme
i forhold til Danmark,med særligt henblik på familiesammenføring
(tese 3a + 3b)
• Vedrørende handelsområdet: Danmark/EU iWTO (tese 3a)
• Vedrørende miljøglobaliseringen („force majeure“):Danmarks og EU’s
bidrag til Kyoto-processen vedrørende den globale opvarmning,drivhuseffekten
(tese 3a)
• Vedrørende kommunikationsglobaliseringen:
• dels massekommunikation:sikring af „nationale sportsudsendelsers“
tilgængelighed for flertallet af befolkningen (tese 3a)
• dels valutaspekulation: ØMU’en som skjold og som udfordring (tese
3a + 3b).
Sagområderne er udvalgt med henblik på at få en rimelig spredning på de
globaliseringskategorier,der er identificeret og analyseret ovenfor:menneskeglobaliseringen
samt handel vedrører „at transportere mennesker/varer“;
miljøglobaliseringen vedrører „force majeure“;og massekommunikation
og valutaspekulation kan begge rubriceres under „at kommunikere“.
33