Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

og mere end igangsætter og finansieringsnøgle for andre myndigheder og
organisationer.
Sammenfatning og forklaring
Dynamikken i denne transnationalisering er – hvis man kan tale om dynamik
overhovedet – af lokal art.Der er intet dansk statsligt lokomotiv involveret.Både
nord og syd for grænsen har man følt sig forfordelt af de respektive
højere myndigheder (Østergård, 1997).Måske har EU’s opmuntring og
økonomiske støtte til grænseregioner også spillet ind, men EU-støtten
modtog man faktisk også før regionsdannelsen.
Det lokale incitament i regionen til at fremme erhvervsudviklingen gennem
øget grænsemobilitet har tilsyneladende været nogenlunde symmetrisk
fordelt blandt politikere nord og syd for grænsen.Mindretallene på
begge sider måtte formodes at få udbytte af øgede kontakter. Modstanden
har derimod – for at sige det mildt – været asymmetrisk fordelt;den har faktisk
været et rent dansk fænomen. Den bygger på frygten for en gradvis
udviskning af den dansk-tyske grænse – en frygt som skyldes angsten for det
store Tyskland,herunder det historisk betingede modsætningsforhold mellem
dansk og tysk i grænselandet (1864, 1940-45, mv.). 25 Den EU-retorik,
der har omgærdet regionen,passer som fod i hose til efterkrigstidens tyske
euro-eufori – men den skurrer slemt i de fleste danske ører, hvor nationalstaten
er hellig (jf. kapitel 6). Modstanden, som også blev næret fra anti-EU
grupper i det øvrige Danmark,kom tilsyneladende – i hvert fald i sin intensitet
– som en overraskelse for de initiativtagende politikere. Resultatet var
imidlertid, at de danske politikere blev næsten handlingslammede i forhold
til regionen;enhver dynamik forsvandt på dansk side – og dermed også i
regionsinitiativet som helhed. 26 Det gav sig i første omgang udslag i den
nævnte navneændring og dernæst fortløbende i bagatelliseringer og benægtelser
af regionens betydning.Bemærk også den endnu større forsigtighed
end vedrørende Øresundskomiteen: her er der to formænd samtidig – der
for alle tilfældes skyld kan holde hinanden i skak. Den danske relation og
afstandtagen til henholdsvis „det tyske“ og „det svensk/skånske“ er,som det
turde være fremgået,vidt forskellig;vi vender i kapitel 6 tilbage til hvordan
og hvorfor.
121