Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

77 Truslen fra Sovjetunionen/Rusland forblev længere i norsk, svensk og finsk forsvarsplanlægning
end i dansk – og derfor også behovet for et invasionsforsvar (Finland
har det stadig).
78 Jf. Mouritzen (1999: 110) (Sonar, Jyllands-Posten, 14. september 1998).
79 Forskellen i forhold til Sverige kan imidlertid skyldes, at de store svenske virksomheder
har mange ledige stillinger, som aldrig kommer til at tælle i statistikken, fordi
de besættes internt i virksomhederne ved rotation mellem afdelingerne. Forskellen
kan således være fiktiv.
80 „Den udenrigspolitiske indsats for Central- og Østeuropa,herunder de baltiske lande“,
i serien Danmark som foregangsland (Finansministeriet).
81 Riksdagens Utredningstjänst, oprettet efter anden verdenskrig, men med rødder helt
tilbage til tiden efter første verdenskrig, udgiver Statens Offentliga Utredningar
(SOU).Alle lovgivningsområder „udredes“ kontinuerligt af samfundsforskere. Jf.
også, for så vidt angår et andet foregangsland, US Congressional Research Center,
oprettet på initiativ af bl.a. Robert Kennedy.
82 Konkret ytrer dette sig bl.a. i fraværet af en parlamentarisk udredningstradition.
Danmark udreder ad hoc i form af kommissioner (med en enkelt AC-sekretær), når
der skal vedtages større reformer. Som forklaring på, at Danmark ikke er gået i Sveriges
fodspor på dette punkt (i 23), angives at „juristerne har forhindret det“, dvs.
jurist-professionens traditionelt stærke stilling i Danmark (i forhold til økonomer,
sociologer, politologer osv.). „… i juristernes stærke stilling ligner vi snarest den
kontinentale tradition; … juristernes forbindelse med virkeligheden ligger højst i
lovkommentarerne“ (ibid.) „Danske embedsmænd har gratis kunnet slå op i SOU
og få gode idéer“ (ibid.)
83 Vi tænker her på de uforudsete tekniske vanskeligheder omkring A-kraften, som
man efterhånden blev opmærksom på, specielt efter ulykken på Three Mile Island
(USA) i 1979.
84 Det er næppe nogen tilfældighed, at talemåden „at stemme med albuen“ – i hvert
fald tidligere – trivedes i det danske udenrigsministerium. Den betyder at vente
med at beslutte sig – række hånden i vejret eller lade være – indtil man har set, hvad
de omkringsiddende stemmer.Talemåden har f.eks. været brugt som instruks til den
danske delegation ved FN-hovedkvarteret i NewYork.
85 Selvom Danmark ingenlunde er foregangsland vedrørende forvaltningens åbenhed.
Her kommer den kontinentaleuropæiske tradition ind og skygger for Grundtvig
(Knudsen, 1993: 275).
86 Vi vender tilbage til disse demokratiformer samt en tredje variant,deltagelsesdemokrati,
ved reformdiskussionen i kapitel 7.
241