Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

økonomiske og monetære union.SidenTEU har den europæiske dagsorden
imidlertid i stigende grad været domineret af andre spørgsmål.Det transnationale
fællesskab er blevet gjort gældende over for flere og flere substansområder
og dækker i dag stort set hele den politiske portefølje, som det tog
nationalstaterne de foregående 2-300 år at opbygge.Det europæiske samarbejde
er blevet „bredere og bredere“,dvs.sektorielt udvidet.På et overordnet
niveau kan vi sidestille sektorer med de funktionelle dimensioner, som
samarbejdet omfatter. På et mere detaljeret niveau kan vi sidestille sektorer
med de ressortområder, samarbejdet er inddelt i (ganske som medlemsstaternes
politisk-administrative apparat).På det overordnede niveau er det her
en væsentlig pointe, at europæiseringen er multidimensional.Europæiseringen
indebærer som minimum et samspil mellem politiske,økonomiske og retlige
faktorer.Kernen i europæiseringen har fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
og frem til i dag været formuleringen og iværksættelsen af en – i
videste forstand – fælles økonomisk politik. Samarbejdet er med tiden kommet
til at omfatte mere end økonomisk politik.Dette ikke mindst medTEU
fra 1992,hvis to store bidrag som sagt var en politisk og en social dimension,
der rækker langt ud over økonomisk politik i snæver forstand.Kernen i europæiseringen
er imidlertid både historisk og aktuelt det intrikate samspil
mellem politik,økonomi og ret,der gør sig gældende inden for den økonomiske
politik i snæver forstand og velfærdsstatslig politik i videre forstand.
Denne overordnede karakteristik er således også et væsentligt element i
forholdet mellem globalisering og europæisering,som det indledningsvist
er blevet skitseret.Europæiseringen er i langt højere grad udtryk for en politisk-institutionelt
fremmet transnationalisering end globaliseringen.Netop
denne konstatering har også været kernen i megen globaliseringskritik.Kritikken
af globaliseringen lyder således ofte,at de problemer,som en ureguleret
økonomi skaber (magtfulde multinationale virksomheder, miljøproblemer,
udbyttet arbejdskraft osv.),bevæger sig over nationale grænser uden at
imødegås af et holdbart politisk-retligt samarbejde med en tilsvarende global
udstrækning.
I den sammenhæng synes det måske særligt at være EF og senere EU’s
fremskredne retlige samarbejde, der gør projektet til noget særligt.Der gælder
f.eks.det forhold,at visse EU-retskilder har umiddelbar virkning i medlemslandene.
Desuden har EF-domstolen været i stand til at tiltage sig en
form for „konstitutionel praksis“ (selvom termen stadig er omstridt),og der
er opnået en væsentlig grad af retlig harmonisering,både i medlemslandenes
egentlige lovgivning og i „soft law“ som f.eks.tekniske standarder.
88